221XI2A51Aand – ►Tilsyneladelse (Phænomen)
Guds Nærhed – Guds Fjernhed.
►Gud er Aand. Som Aand forholder Gud sig paradox til Tilsyneladelse (Phænomen), men paradoxt kan han saa igjen komme Virkeligheden saa nær, at han staaer lige midt i den, midt paa Gaden i 📌Jerusalem.
Ligefrem Kjendelighed er for Gud en Umulighed. Hans Majestætiskhed er saa stor at den aller aller allerdristigste Phantasies dristigste Opfindelse af Udtryk for Majestætiskhed som ligefrem Kjendelighed dog ikke ville 236 passe sig for Gud, hvis Majestætiskhed er en Qvalitet høiere, derfor kun paradox, ja han vilde i ligefrem Kjendelighed egl. blive latterlig. – Hvis jeg var ►en tydsk Prof. vilde jeg vel her udbryde, at jeg var den Første der havde gjort opmærksom paa, hvorved Gud kunde blive latterlig, ►item at Hedenskabet egl. er latterligt, forsaavidt man i Forhold til Gud i ligefrem Kjendelighed maa sige: enten er Det jeg seer ikke Gud, eller er det Gud, er det latterligt. – Det Msklige har naturligviis ingen Analogie til den Majestætiskhed, hvis Høihed just er at ingen ligefrem Kjendelighed kan udtrykke den, men at den kun paradoxt er til at kjende. Skulde jeg foreslaae en svag Analogie, saa vilde jeg sige. Til visse Tider i Mskhedens Historie, just naar Alt 237 er Forvirring er der opstaaet Herskere, som have befalet, om jeg saa tør sige, i Skjorte-Ærmer. Dette er en langt høiere Majestætiskhed end en Keisers ligefremme ⓘ Kjendelighed, her er noget Paradoxt: at Herskeren kjendes paa at ⓘ gaae i Skjorte-Ærmer. Deraf kommer det ogsaa – for at tage dette med – at hvis man tænkte sig en saadan Hersker senere etablere sig som Keiser med den ligefremme Kjendelighed, saa maatte man lee (det Comiske ved ligefrem Kjendelighed) hvis han troede at være blevet mere, thi han var blevet mindre.
Altsaa Gud kan kun paradoxt forholde sig til ⓘ Tilsyneladelse, men saa ogsaa komme den saa nær, at han kan staae midt i Virkeligheden lige for Næsen af os.
Loven for Guds Nærhed og Fjernhed er nu denne:
Jo mere Phænomenet, Til238syneladelsen udtrykker, at her kan Gud da umuligt være tilstede, desto nærmere er han; omvendt, jo mere Phænomenet, Tilsyneladelsen udtrykker her er Gud ganske nær, desto fjernere er han.
222Jo mere Phænomenet, Tilsyneladelsen udtrykker at her kan Gud da umuligt være tilstede, desto nærmere er han. Saaledes i Χsto. Og just i det Øieblik, da Tilsyneladelsen udtrykte, at dette Msk. da ikke blot ikke umuligt kunde være ►Gud-Msket, nei, da Tilsyneladelsen udtrykte, at Mskene endog benegtede ham at være et Msk (►see, hvilket Msk!): da var Gud Virkeligheden det nærmeste han nogensinde har været.
Loven for Guds Fjernelse (og denne Historie er saa ⓘ Χsthedens Historie) er saa den: Alt hvad der styrker Tilsyneladelsen, fjerner Gud. Den Gang der ingen Kirker vare, men 239 ►de faae Χstne samledes som Flygtninge og Forfulgte i Katakomber: da var Gud nærmere ved Virkeligheden. Saa kom der Kirker, saa mange Kirker, saa store, pragtfulde Kirker: i samme Grad fjernes Gud. Thi Gud[s] Nærhed forholder sig omvendt til Phænomenet, og denne ►Stigen (Kirker, mange Kirker, pragtfulde Kirker) er en Voxen i Retning af Tilsyneladelsen. – Da Χstdommen ikke var Lære, da den var et Par fattige Sætninger men som man udtrykte i Livet: da var Gud Virkeligheden nærmere, end da Χstd. blev Lære. Og for hver Forøgelse og Udpyntning o: s: v: o: s: v: paa Læren, i samme Grad fjernes Gud mere. Thi Lære og dens ►Bredelse er en Voxen i Retning af Tilsyneladelse og Gud forholder sig omvendt. – Da der ingen Præster var, men de Χstne vare alle Brødre, da var Gud Virkeligheden 240 nærmere end da der blev Præster, mange Præster, et mægtigt Præsteskab. ⓘ Thi Præster er en Voxen i Retning af Tilsyneladelse og Gud forholder sig omvendt til Phænomen.
ⓘ Og saaledes er det naaet at ⓘ Χsthedener den successivt naaede vel saa omtrent størst mulige Fjernhed fra Gud, alt under ►Paastand paa, at ►Χstd. er perfectibel, at det gaaer fremad. Og dette er Χsthedens Historie, ved at styrke Tilsyneladelsen at fjerne sig fra Gud, eller (som man i visse Forhold taler om paa en fiin Maade at faae En fjernet) Χsthedens Historie er: paa ⓘ en fiin Maade at fjerne Gud mere og mere ved at bygge Kirker og Pragtbygninger, ved et Uhyre af en Lærebygning ved en uoverskuelig Præste-Skare.
223241ⓘ Saaledes er Χstheden vel saa omtrent den største Fjernhed fra Gud.
Og naar jeg nu vil sige dette til Nogen, jeg veed det, der er Ingen af dem, som dog synes at bryde sig om Sligt (thi de der ikke bryde sig om Sligt vilde naturligviis ►give mig en god Dag) uden han vilde sige: saa maae der gjøres Noget; der er bestemt i Forhold til Folke-Mængden for faae Præster, lad os faae et tusind Præster endnu (fortræffeligt, for at komme længere fra Gud!) og en Deel flere Kirker (fortræffeligt, for at komme længere fra Gud!) og Læren gjøres endnu nøiagtigere ved Hjælp af en stadigt ►hensiddende Comitee af Præster og Professorer – fortræffeligt for at komme længere fra Gud.
Nei, nei, nei er det virkelig Din Alvor med at faae Gud nærmere, saa ►giv Du dem Døden ⓘ og Djævelen hele dette Løgne-Compagnie 242 af Præster og Professorer, der ►en masse afgive en fortræffelig Commentar til ►det Bibel-Ord: søger først Guds ⓘ Rige, vov lige midt ind i Virkeligheden, vov – i samme Secund er Gud paa Pletten, o troe det, vær forvisset, at ganske anderledes sikkert end at en Læge, der bliver ringet paa ⓘ om Natten, staaer op, ganske ⓘ anderledes sikkert, er det at i samme Secund En virkelig vover for Guds Skyld, han er der, strax [paa] Pletten, han, den uendelige Kjerlighed.
Saa villig er han, den uendelige Kjerlighed, saa villig til at indlade sig med et Msk, derfor er det han har skrevet os til ►Kjerligheds-Breve i sit Ord, og friet til os, og sagt kom ⓘ kom. Og nu sidder han og passer paa, om der dog ikke skulde være en Eneste, der vilde vove.
243Og vove kan ubetinget ethvert Msk, og villig til at indlade sig med ubetinget ethvert Msk, som vover, er Gud. Men det forstaaer sig, han den uendelige Kjerlighed, han er ogsaa ⓘ Majestæten og han er ⓘ – en Kjender, han kan med frygtelig Skarpsynethed see, om man vil ►have Profit af ham eller man vover. Naar derfor en ►Fløiels Pialt vil med dette fede Flæsk af høitidelige Talemaader om at elske Gud ►tøre ham Næsen, saa seer Gud jo rigtignok med frygtelig Klarhed, at en saadan Mand paa en ganske egen Maade forstaaer det Sted om at søge først Guds Rige.
224225226Men hvor fandtes En, som virkelig vil vove, medens der fandtes Præster og Professorer i hundredetusindeviis som ville profitere ►höchstens vove saadan en lille bitte Smule saa Profiten dog var at beregne og blev desto større. Dog dette er ikke christeligt at vove. Men hvor fandtes der En, som virkelig vil vove, vove i Tillid til og i Kraft af at Gud forholder sig omvendt til Tilsyneladelse, hvad Χstheden som sagt ikke synes at antage, den synes at antage, at 244
5. Journalen NB32, s. [244]-245. Slutningen af NB32:132 og NB32:133. S. [244] ses marginaltilføjelsen NB32:132.a og nederst s. 245 en længere sletning
✂ [a] XI2A52Det mindst mulige af Sted eller af Phænomen: et stakkels enkelt fattigt forladt Msk – det er Stedet for Gud, i den Grad forholder han sig negativ til Phænomen; og dette ⓘ Msk. maa Gud saa gjøre msklig talt end ulykkeligere, hvis han skal være tilstede i ham – – i den Grad forholder Gud sig negativt til Phænomen; han maa have det mindst mulige af Phænomen, og dette maa han saa ovenikjøbet negere.