Indhold
- NB32:1 NB32. etiket på bindets forsid...
- NB32:2 Punktet – Massen det Intensive...
- NB32:3 To æsthetiske Bemærkninger, so...
- NB32:4 Politik – Christendom P.Politi...
- NB32:5 Latterligt! Det Et MsksMennesk...
- NB32:6 IdealiteterEn for at forkynde ...
- NB32:7 BegyndelsenEnd – Enden – Begyn...
- NB32:8 Choleras Betydning er i Retnin...
- NB32:9 Philosopher paa Thronen vilde ...
- NB32:10 Viisdoms Tale beundret af Samt...
- NB32:11 ...... Ak, saaledes forstod je...
- NB32:12 .... ak, hvor gammel jeg end e...
- NB32:13 Martyriets høie Tanker, og alt...
- NB32:14 Tallets Tilforladelighed er na...
- NB32:15 Hvor gavtyveagtigt formummet! ...
- NB32:16 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB32:17 ΧstdomChristendom – Christenhe...
- NB32:18 At denne Verden er en Jammerda...
- NB32:19 Χstd.Christendom – ΧsthedChris...
- NB32:20 At ville det Gode i Sandhed. A...
- NB32:21 Christendom – Mennesket. Falde...
- NB32:22 Forjættelser uden Forpligtelse...
- NB32:23 Aands-Existents. At leve saale...
- NB32:24 Tegnet, hvorpaa det kjendes, o...
- NB32:25 En taktisk Forsigtighed. Naar ...
- NB32:26 Socrates. Der fortælles jo, at...
- NB32:27 At leve – at døe. Der er kun t...
- NB32:28 Christenheden er en Forklædnin...
- NB32:29 Et forunderligt Motto. Peter H...
- NB32:30 Guds Ord skal forkyndes for Fo...
- NB32:31 Jeg'et I Almindelighed tales d...
- NB32:32 Er det Hele med ΧsthedenChrist...
- NB32:33 Latterlig Alvor. Som jeg erfar...
- NB32:34 Tallet – Ideen. Ideen forholde...
- NB32:35 Arthur Schopenhauer. At han er...
- NB32:36 Vil Du være Magt? Det vil jo g...
- NB32:37 Vor Tid. Der fødes ikke mere I...
- NB32:38 Det Overordentlige. Eet er det...
- NB32:39 ...... At ville see at faae No...
- NB32:40 En Verdens-Forandring – og der...
- NB32:41 Christendommen. Saaledes forho...
- NB32:42 Barne-Daaben. Det er let at se...
- NB32:43 Udødeligheden Engang var U.Udø...
- NB32:44 En protestantisk Præst. At en ...
- NB32:45 Hyklerie – Vrøvl Det kan have ...
- NB32:46 Forbilledet. I Protestantismen...
- NB32:47 Det Specifikespecifike ved Chr...
- NB32:48 Christenheden. Istedetfor al d...
- NB32:49 Et virkeligt Guds-Forhold. Som...
- NB32:50 At bedrage i Forhold til det T...
- NB32:51 Tanke-Forsøg: tænk, at en Kong...
- NB32:52 Sacramenterne. Det er egl.egen...
- NB32:53 At behandle Χstd.Christendomme...
- NB32:54 At være Aand. Kjød og Blod ell...
- NB32:55 Fritænkernes Oplysning om hvad...
- NB32:56 .... Hjælp hos MskerMennesker ...
- NB32:57 Thema: »Viis mig ret klarligt ...
- NB32:58 Situationen gjør Udslaget. Naa...
- NB32:59 At bekjende Christum i Christe...
- NB32:60 Fremskridtet i det at være Chr...
- NB32:61 Livs-Lysten. Alt, Alt opdriver...
- NB32:62 4. Journalen NB32, s. [96]-97....
- NB32:63 At gjøre Forskjel. I Grunden f...
- NB32:64 Hypochondrie. Ordet siger: naa...
- NB32:65 Symptom. Naar Noget er ifærd m...
- NB32:66 Mtth 12, 34: hvorledes kunne I...
- NB32:67 Loven og Evangelium. Den Maade...
- NB32:68 Forsoningen. Saaledes har Prot...
- NB32:69 Sorg over sin Synd. Den sande ...
- NB32:70 Tilbagefald – Fremskridt Den s...
- NB32:71 Individualitets Forskjel Een b...
- NB32:72 At hade Fader og Moder o: s: v...
- NB32:73 O, Gud! Ja, o Gud Du har dog b...
- NB32:74 Religieus Lidelse. Hvis en Bry...
- NB32:75 De to Veie. Eet er at lide; et...
- NB32:76 Det Numeriske er som hvad Conv...
- NB32:77 Evighed – Timelighed. See derf...
- NB32:78 Formeentlig Hævd. Det er gansk...
- NB32:79 Christendom – Jødedom – Christ...
- NB32:80 Forbilledet. At Forbilledet ma...
- NB32:81 Christenheden kunde man betrag...
- NB32:82 Sandsebedrag. Christus er Forb...
- NB32:83 Guds Majestætiskhed. Andetsted...
- NB32:84 Bagvendt Fremskridt. I en Piec...
- NB32:85 Top-Vinkler. Hvad Socrates i P...
- NB32:86 ..... Ii en Tid, hvor der er H...
- NB32:87 Forargelse. Middelmaadigheden ...
- NB32:88 Det Ubetingede – det Relative....
- NB32:89 At tilgive Synder er ikke blot...
- NB32:90 Den mskligemenneskelige Retfær...
- NB32:91 Aandelige Synder. Hvor langt V...
- NB32:92 Verdens Samvittighed. I Platos...
- NB32:93 Gud er Kjerlighed. Det er dett...
- NB32:94 Denne Tanke at offres constitu...
- NB32:95 .... MitMin Liv er uhyre anstr...
- NB32:96 .... Forstaaet bliver jeg ikke...
- NB32:97 Isolationen. At Χstd.Christend...
- NB32:98 Verdens Frelser Naar man tænke...
- NB32:99 At anprise Χstd.Christendommen...
- NB32:100 Afmagt – Magt. I vore Tiders B...
- NB32:101 En qvalitativ Originalitet, de...
- NB32:102 En ganske egen Art Forkyndelse...
- NB32:103 Den Stærkeres Ret gjelds, nu h...
- NB32:104 En Apostel – Min Ringhed. En A...
- NB32:105 Indignation. Det er virkeligt ...
- NB32:106 Piat – Grinets Mishandling – P...
- NB32:107 Daaben. Dersom det havde Medho...
- NB32:108 Publikum er af Alt det meest I...
- NB32:109 Den almindelige ΧstdsChristend...
- NB32:110 Uroen. Som Fiskeren naar han h...
- NB32:111 Anfægtende Tanker. Taktiken er...
- NB32:112 En Opfattelse af ΧstdommenChri...
- NB32:113 »En bedre Eftertid« Det er dog...
- NB32:114 Anfægtende Tanker forholde sig...
- NB32:115 .... Det der piner mig er dog ...
- NB32:116 At snakke sort. Som Exempel he...
- NB32:117 Christelig Revision. Hvad i En...
- NB32:118 »At tale i Tunger.« Consequent...
- NB32:119 At der skulde være Epocher i Χ...
- NB32:120 Det skjulte Angreb paa Χstdomm...
- NB32:121 .... Naar jeg saa ofte har sam...
- NB32:122 »Ild er jeg kommen at kaste pa...
- NB32:123 Christendom – ΧsthedChristenhe...
- NB32:124 MskensMenneskens Søn skal komm...
- NB32:125 .... Naar der etsteds i disse ...
- NB32:126 At forkynde sand Χstd.Christen...
- NB32:127 Man maa tage Verden som den er...
- NB32:128 Sanguis martyrum est semen ecc...
- NB32:129 ... Men saa er der en Evighed,...
- NB32:130 At være Christen er en Idealit...
- NB32:131 Falskneriet. Man har til forsk...
- NB32:132 5. Journalen NB32, s. [244]-24...
- NB32:133 Gud – Tilsyneladelse. At antag...
- NB32:134 Guds Majestæt. Det er hvad jeg...
- NB32:135 Guds Majestæt – Guds Sag. Som ...
- NB32:136 Det Nærende – det Tærende. Naa...
- NB32:137 »Menings-Udleierne Journaliste...
- NB32:138 Den ubetingede Begyndelse. Vis...
- NB32:139 ..... Naar En, som havdek lært...
- NB32:140 Aands Magt – Sandselig Magt. A...
- NB32:141 At forholde sig til Begreberne...
- NB32:142 Det Intensive – det Extensive....
- NB32:143 Det Dobbelttydige. Alt Christe...
- NB32:144 Guds Forholdet. Sophisterne læ...
- NB32:145 Den sande christelige Collisio...
- NB32:146 En Kirkefader i det 4de AarhAa...
- NB32:147 Guddommelig Politie-Forsigtigh...
- NB32:148 Mand og Qvinde i Forhold til d...
- NB32:149 Charakteer-Betjening – den alm...
- NB32:150 Forandringen, som er foregaaet...
- NB32:151 At see Opgave. Hvor forskjelli...
Alle forekomster
XI2A42 Christendom – Χsthed.
Tænk et Lægemiddel, om hvilket det er bekjendt, at det ganske specifik virker paa een bestemt Maade fE en ►Laxans.
Saa er der en ⓘ LægeLæge] SKS, Lægen, der ypperligt veed Besked om dette. Han kommer nu til et andet Land og her – man tænke sig hans Forbauselse – her bruger alle Læger dette Middel mod ►Diarrhoer; enhver Apotheker veed Besked derom, og enhver Læge 211 ordinerer det saaledes.
Lægen siger: men hvorledes er dette muligt; og man maa jo, hvis Patienten ellers faaer dette Middel, strax opdage, at det virker lige modsat. Hertil svares: Patienten faaer endog en rigelig Dosis deraf, og det virker standsende – og saaledes har vi praktiseret i umindelige Tider.
212Saa siger Lægen: maa jeg da ikke see det. Man bringer ham det. Han undersøger det – ja, ►das ist was anders, det er jo slet ikke Det, jeg taler om, men er ganske rigtigt et noksom bekjendt Middel ⓘ somsom] , først skrevet mod Diarrh virker standsende. Men hvor i al Verden ►er man faldet paa at kalde ►Salep ►engelsk Salt.
Saaledes med Χstdommen i Χsthed. I det nye Testamente er Χstd. den intensiveste Uro, der er muligt – Gud i Himlene har 212 ikke formaaet at udfinde en intensivere. Og i Χsthed bruges Χstd. – beroligende.
»Men hvor er dette muligt«, maa Lægen sige, »hvor er det muligt, naar En indtager endog blot en lille Dosis af det nye Ts Χstd. vil han strax mærke, at det ikke virker beroligende«. »Ja, dertil kan ikke svares Andet end hvad Sandhed er, at saaledes bruge vi Alle hersteds Χstd, og vi spore alle den samme Virkning: den beroligende.« »Maa jeg da ikke faae lidt nærmere at vide, hvad de forstaae ved Χstd?«. Han faaer det at vide. »Aha« svarer han »ja nu er Gaaden løst, at Sligt virker beroligende benegter jeg ikke, men vel, at det er Χstd.