Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

NB32:120

#

Det skjulte Angreb paa Χstdommen


Hvad der har skadet Χstdommens Sag meget, er at paa Grund af den hævdede Respekt, Χstd. nu engang nød, i lange Tider Angrebene ere gjorte underfundigt.

Jeg vil anføre et Exempel, og vælger dertil et Exempel af 👤Lessing, hvem man dog ikke kan frikjende for at have gjort sig skyldig heri.

I en for nylig udkommen Bog af Prof. 👤Schwarz: 👤Lessing als Theologe, er det atter fremhævet, især i Anledning af 👤Nathan d. W., at det 👤L. afskyede var alt hvad der var Fanatisme. Derimod var han naturligviis ingen Fjende af Χstd.

See her er Exemplet. Man opstiller Begrebet Fanatisme – det ivrer man imod, og Mskene synes det er prægtigt. Men Christd. den lader man vederfares Ret.

Bie nu lidt. Naar saa Begrebet Fanatisme bestemmes, saa faae vi at vide, at Det, der egl. constituerer Fanatisme er: det Exclusive, at der er eet bestemt Vilkaar for Salighed, eet eneste, exclusivt, at udenfor dette Vilkaar er der ikke Frelse. Fremdeles faae vi at vide, at Fanatisme kjendes paa sin Iver for at ville frelse Andre, og sin Fordømmen af Andre.

Men naar saa er, er jo dog virkelig Χstus den største af alle Fanatikere. Hvorfor saa ikke angribe saaledes: Χstd. er Fanatisme, Χstus en Fanatiker.

Dette har skadet uberegneligt, man har i dybe Buk hævdet Χstdommen en intetsigende Respekt, imidlertid frataget alle dens charakteristiske Mærker og stemplet dem som Vildfarelse og det Fordærvelige. Dette har saa igjen givet Anledning til, at Χstdommens Forsvarere ere traadte ud af Charakteren og have forandret Χstd. Havde Angrebet været gjort lige paa Χstd., saa var Sagen blevet kjendeligt, og det havde tvunget Forsvarerne ind i Charakteer. Forholdet blev: at De, der angrebe den, bukkede ærbødigst for den, og De, der forsvarede den, egentligen angreb den. 👤Lessing angriber Fanatisme – men Χstdommen, ih bevares, nei den har han Respekt for. Forsvarerne for Χstd. bevise saa yderligere, at det er som 👤Lessing siger, at Χstd. ikke er Fanatisme. Og naar Du seer nærmere til, skal Du see, at Resultatet er blevet at Χstdommen ikke mere er Χstdom, at der under Navn af Χstd. efterhaanden er sat noget ganske Andet end det nye Testamentes Χstdom. Sagen er den, at den Vending Forsvarerne skulle have givet Sagen lige overfor 👤L. var, at de skulde have sagt: nei mange Tak, Χstd. er Fanatisme. Det havde en 👤Tertullian gjort. Men nu syntes det altfor høit og dristigt; naar Angriberen er saa høflig at yttre Respekt for Χstd, saa at afvise den og nøde ham ind i Angrebet, Sligt falder man i vore Tiders Χsthed ikke paa, hvor alle de Mange, der pecuniairt ere interesserede i Χstd, takke Gud til, at man ikke angriber den.


#