Kierkegaard, Søren Journalen NB32 : 1854

XI2A34.... Det der piner mig er dog egl.►det Oeconomiske. Giv mig ►Formue og jeg forvandler alt Det med ►Piat og Grinen og den fornemmere Misundelses Usselhed o: s: v: til en Spøg, jeg skal ikke blot bære det let, men faae Nydelse ud deraf; thi jeg er dog en født polemisk Natur, og omgiven af Mskenes Ubetydelighed og Smaalighed og jammerlige Misundelse er jeg i een Forstand egl. i mit Element.

Saaledes forholder det sig. Saa har jeg naturligviis hovedsagligt som Anstrengende: Χstdommen. I Sandhed det nye Testamente er en frygtelig Bog at være ene ⓘ med. med.] , først skrevet og Dette med at ►hade sig selv, at ►ⓘ afdøeafdøe] , først skrevet aff o: s: v: det kan nok anstrenge.

Sandt er det, hvad jeg oftere har maattet sige mig selv: hvis jeg for 4 eller 5 Aar siden havde slet Intet 186 eiet, havde jeg, menneskeligt talt, være[t] hjulpet. Thi den Gang havde jeg endnu timelig og jordisk Livs-Lyst nok til at gjøre Noget for det Oeconomiske, og Sagen havde ikke været ⓘ vanskeligvanskelig] SKS, vanskeligt. Men saaledes gaaer det hen Aar efter Aar. Saa længe jeg eier ►en Hviid, kan jeg ikke beslutte at gjøre 203ⓘ NogetNoget] , < noget for det Oeconomiske, mig synes at det er at bryde med Gud og Ideen; er Χstd. at hade sig selv, at afdøe, saa er det dog for galt førend det Yderste er naaet, at gjøre Noget. Imidlertid ►sætter saa Aar for Aar Livs-Lysten af – ►Styrelsen er en stor Regne-Mester.

Uendelige Kjerlighed, visseligen ►er Du Kjerlighed, men, ikke sandt, dette er dog anstrengende for et stakkels Msk.

ⓘ ManMan] , først skrevet M uden linjeskift ⓘ hørerhører] , ændret fra læser stundom om en 187 Mand, der havde lidt Formue, men saa faldt i Hænderne paa ►et Fruentimmer: hun kunde hjælpe ham; eller paa en Spiller: han kunde hjælpe ham. Men Gud i Himlene kan dog nok saa godt – og saa kan hverken hiint Fruentimmer eller hiin Spiller gjøre det saa systematisk. Sjeldent, sjeldent er det ►vistnok seet: et Msk, der med den Bevidsthed over sig selv og Klarhed over hvad han gjør, flittig og anstrenget – arbeider sig ind i Armod.

Uendelige Kjerlighed, at der saaledes ⓘ gaaer gaaer] , først skrevet l lang Tid hen, er jo ikke Din Skyld, er her Skyld, maa det jo være min, at jeg ikke hurtigere vover det Yderste. ⓘ Men paaMen paa] , ændret fra Paa den anden Side ⓘ DuDu] , < du veed jo bedst, at det ikke saaledes har været mig klart, hvad jeg skal gjøre. Kun saa meget har jeg forstaaet, at jeg har ⓘ at ►holde at holde ] , først skrevet h hen, saa faae vi at see, hvorledes Du i det Yderste vil hjælpe mig til at 188 forstaae mig selv, eller hvorledes Du vil, at jeg skal forstaae mig selv.