Kierkegaard, Søren Journalen NB32

Det Nærende – det Tærende.


Naar et Sandheds-Vidne forkynder Χstd, da er dette tærende – paa Sandsebedragene, borttager Noget deraf, er derimod nærende ved at afsætte Næring, Aands-Næring.

Naar et af Sandsebedragenes Redskaber forkynder Χstd, er dette tærende – paa hvad Χstd. der tidligere var, og nærende i Retning af Sandsebedragene.

Der gives Sandheds-Vidner saa intensive, at hele Legioner af Professorer og Præster kunne med Familie leve af at tære paa dem. Paa den anden Side der gives blandt Sandsebedragenes Redskaber Saadanne, som gjerne kunne opæde en halv Snees Sandhedsvidner i den Grad ere de Virtuoser i det Tærende, Virtuoser i at omsætte Aand i Sandsebedrag, Lidelse i Nydelse o: s: v:. Den afdøde Biskop 👤M. var ikke daarlig i denne Retning.


#