Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB32

er en Forklædning. Alt Dette med disse Præster og Professorer – det giver sig Udseende af at være Arbeiden for Uendelighed men det er Endelighed, ganske simplement ligesom alle andre Næringsdrivende. Det er ligesom naar 👤Morten Fredriksen træder op som russisk Officeer, kommer i fine Selskaber (uden dog at fornegte Tyve-Naturen) – men pludselig bliver en Politie-Officiant opmærksom paa ham og siger: Ih, det er jo 👤Morten Fredriksen: saaledes med Præster og Professorer som forklædte Uendelighedens og Ideens Tjenere, Politiet kjender dem strax og veed at det er forklædte Spekhøkere og Vertshusholdere.

[a] Og som der er en Politie-Anordning der forbyder Mandfolk at gaae i Fruentimmerklæder og omvendt, o, at det saaledes ogsaa kunde overholdes et Forbud mod, at Spekhøkere og andre Kræmmerfolk gaae udklædte som Ideens Tjenere. Ak, men hvad Sikkerhed er der egl. i denne Verden! Ja, hvis En vilde udpynte sig med Elephant-Ordenen, det vilde snart blive forpurret. Men at udklæde sig som Ideens Tjener det er tilladt ja det er egl. det Officielle. Dog saaledes er det bedst, leve Usikkerheden og Gavtyvestregerne, just dette gjør den sande Idee-Tjeneste desto sandere.