Kierkegaard, Søren Journalen NB32

XI1A549 148 Hyklerie – Vrøvl

Det kan have været farligt og ►misligt nok i sin Tid, ►da Sigtelsen der maatte 63 gjøres mod Lærerne ⓘ varvar] SKS, vare, at de vare Hyklere: o, men Ulykken ligger langt dybere naar Paastand maa blive at de ere Vrøvlere. Hyklere er ikke saa stor en Afstand fra hvad Χstd. er, fra Aand, som det at man i al ►gemütlig Middelmaadighed saa jævnt har levet sig ind i Vrøvl og troer at det er Χstd.

Det er sandt, hvad jeg ►ⓘ andetstedsandetsteds] , først skrevet andes har yttret, det at forvandles til et hjerteligt Vrøvlehoved maa ansees for en af de allerfarligste Arter Djævlebesættelse. Blandt Andet ligger jo just ⓘ detdet] tilføjet Farlige i, at man ikke saa let ►falder paa det, som fE hvor Forvandlingen bestaaer i at være blevet Var-Ulv.

Men det Onde forholder sig aldeles nøiagtigt i Proportion til hvad Godt der er i Verden. Da Χstd. kom ind i Verden som Aand og i den Tid den var Aand, da maatte 👤Satan anstrenge sig og han skabte Hyklere, 64 eller storartede, grandiose Vildfarelser. Nu da Χstd. ►længst ikke er til som Aand, morer 👤Satan sig med den Form af Forgjørelse at blive hjerteligt Vrøvl – han veed meget godt, at aldrig har han været saa seierrig som just nu.