Indhold
- NB32:1 NB32. etiket på bindets forsid...
- NB32:2 Punktet – Massen det Intensive...
- NB32:3 To æsthetiske Bemærkninger, so...
- NB32:4 Politik – Christendom P.Politi...
- NB32:5 Latterligt! Det Et MsksMennesk...
- NB32:6 IdealiteterEn for at forkynde ...
- NB32:7 BegyndelsenEnd – Enden – Begyn...
- NB32:8 Choleras Betydning er i Retnin...
- NB32:9 Philosopher paa Thronen vilde ...
- NB32:10 Viisdoms Tale beundret af Samt...
- NB32:11 ...... Ak, saaledes forstod je...
- NB32:12 .... ak, hvor gammel jeg end e...
- NB32:13 Martyriets høie Tanker, og alt...
- NB32:14 Tallets Tilforladelighed er na...
- NB32:15 Hvor gavtyveagtigt formummet! ...
- NB32:16 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB32:17 ΧstdomChristendom – Christenhe...
- NB32:18 At denne Verden er en Jammerda...
- NB32:19 Χstd.Christendom – ΧsthedChris...
- NB32:20 At ville det Gode i Sandhed. A...
- NB32:21 Christendom – Mennesket. Falde...
- NB32:22 Forjættelser uden Forpligtelse...
- NB32:23 Aands-Existents. At leve saale...
- NB32:24 Tegnet, hvorpaa det kjendes, o...
- NB32:25 En taktisk Forsigtighed. Naar ...
- NB32:26 Socrates. Der fortælles jo, at...
- NB32:27 At leve – at døe. Der er kun t...
- NB32:28 Christenheden er en Forklædnin...
- NB32:29 Et forunderligt Motto. Peter H...
- NB32:30 Guds Ord skal forkyndes for Fo...
- NB32:31 Jeg'et I Almindelighed tales d...
- NB32:32 Er det Hele med ΧsthedenChrist...
- NB32:33 Latterlig Alvor. Som jeg erfar...
- NB32:34 Tallet – Ideen. Ideen forholde...
- NB32:35 Arthur Schopenhauer. At han er...
- NB32:36 Vil Du være Magt? Det vil jo g...
- NB32:37 Vor Tid. Der fødes ikke mere I...
- NB32:38 Det Overordentlige. Eet er det...
- NB32:39 ...... At ville see at faae No...
- NB32:40 En Verdens-Forandring – og der...
- NB32:41 Christendommen. Saaledes forho...
- NB32:42 Barne-Daaben. Det er let at se...
- NB32:43 Udødeligheden Engang var U.Udø...
- NB32:44 En protestantisk Præst. At en ...
- NB32:45 Hyklerie – Vrøvl Det kan have ...
- NB32:46 Forbilledet. I Protestantismen...
- NB32:47 Det Specifikespecifike ved Chr...
- NB32:48 Christenheden. Istedetfor al d...
- NB32:49 Et virkeligt Guds-Forhold. Som...
- NB32:50 At bedrage i Forhold til det T...
- NB32:51 Tanke-Forsøg: tænk, at en Kong...
- NB32:52 Sacramenterne. Det er egl.egen...
- NB32:53 At behandle Χstd.Christendomme...
- NB32:54 At være Aand. Kjød og Blod ell...
- NB32:55 Fritænkernes Oplysning om hvad...
- NB32:56 .... Hjælp hos MskerMennesker ...
- NB32:57 Thema: »Viis mig ret klarligt ...
- NB32:58 Situationen gjør Udslaget. Naa...
- NB32:59 At bekjende Christum i Christe...
- NB32:60 Fremskridtet i det at være Chr...
- NB32:61 Livs-Lysten. Alt, Alt opdriver...
- NB32:62 4. Journalen NB32, s. [96]-97....
- NB32:63 At gjøre Forskjel. I Grunden f...
- NB32:64 Hypochondrie. Ordet siger: naa...
- NB32:65 Symptom. Naar Noget er ifærd m...
- NB32:66 Mtth 12, 34: hvorledes kunne I...
- NB32:67 Loven og Evangelium. Den Maade...
- NB32:68 Forsoningen. Saaledes har Prot...
- NB32:69 Sorg over sin Synd. Den sande ...
- NB32:70 Tilbagefald – Fremskridt Den s...
- NB32:71 Individualitets Forskjel Een b...
- NB32:72 At hade Fader og Moder o: s: v...
- NB32:73 O, Gud! Ja, o Gud Du har dog b...
- NB32:74 Religieus Lidelse. Hvis en Bry...
- NB32:75 De to Veie. Eet er at lide; et...
- NB32:76 Det Numeriske er som hvad Conv...
- NB32:77 Evighed – Timelighed. See derf...
- NB32:78 Formeentlig Hævd. Det er gansk...
- NB32:79 Christendom – Jødedom – Christ...
- NB32:80 Forbilledet. At Forbilledet ma...
- NB32:81 Christenheden kunde man betrag...
- NB32:82 Sandsebedrag. Christus er Forb...
- NB32:83 Guds Majestætiskhed. Andetsted...
- NB32:84 Bagvendt Fremskridt. I en Piec...
- NB32:85 Top-Vinkler. Hvad Socrates i P...
- NB32:86 ..... Ii en Tid, hvor der er H...
- NB32:87 Forargelse. Middelmaadigheden ...
- NB32:88 Det Ubetingede – det Relative....
- NB32:89 At tilgive Synder er ikke blot...
- NB32:90 Den mskligemenneskelige Retfær...
- NB32:91 Aandelige Synder. Hvor langt V...
- NB32:92 Verdens Samvittighed. I Platos...
- NB32:93 Gud er Kjerlighed. Det er dett...
- NB32:94 Denne Tanke at offres constitu...
- NB32:95 .... MitMin Liv er uhyre anstr...
- NB32:96 .... Forstaaet bliver jeg ikke...
- NB32:97 Isolationen. At Χstd.Christend...
- NB32:98 Verdens Frelser Naar man tænke...
- NB32:99 At anprise Χstd.Christendommen...
- NB32:100 Afmagt – Magt. I vore Tiders B...
- NB32:101 En qvalitativ Originalitet, de...
- NB32:102 En ganske egen Art Forkyndelse...
- NB32:103 Den Stærkeres Ret gjelds, nu h...
- NB32:104 En Apostel – Min Ringhed. En A...
- NB32:105 Indignation. Det er virkeligt ...
- NB32:106 Piat – Grinets Mishandling – P...
- NB32:107 Daaben. Dersom det havde Medho...
- NB32:108 Publikum er af Alt det meest I...
- NB32:109 Den almindelige ΧstdsChristend...
- NB32:110 Uroen. Som Fiskeren naar han h...
- NB32:111 Anfægtende Tanker. Taktiken er...
- NB32:112 En Opfattelse af ΧstdommenChri...
- NB32:113 »En bedre Eftertid« Det er dog...
- NB32:114 Anfægtende Tanker forholde sig...
- NB32:115 .... Det der piner mig er dog ...
- NB32:116 At snakke sort. Som Exempel he...
- NB32:117 Christelig Revision. Hvad i En...
- NB32:118 »At tale i Tunger.« Consequent...
- NB32:119 At der skulde være Epocher i Χ...
- NB32:120 Det skjulte Angreb paa Χstdomm...
- NB32:121 .... Naar jeg saa ofte har sam...
- NB32:122 »Ild er jeg kommen at kaste pa...
- NB32:123 Christendom – ΧsthedChristenhe...
- NB32:124 MskensMenneskens Søn skal komm...
- NB32:125 .... Naar der etsteds i disse ...
- NB32:126 At forkynde sand Χstd.Christen...
- NB32:127 Man maa tage Verden som den er...
- NB32:128 Sanguis martyrum est semen ecc...
- NB32:129 ... Men saa er der en Evighed,...
- NB32:130 At være Christen er en Idealit...
- NB32:131 Falskneriet. Man har til forsk...
- NB32:132 5. Journalen NB32, s. [244]-24...
- NB32:133 Gud – Tilsyneladelse. At antag...
- NB32:134 Guds Majestæt. Det er hvad jeg...
- NB32:135 Guds Majestæt – Guds Sag. Som ...
- NB32:136 Det Nærende – det Tærende. Naa...
- NB32:137 »Menings-Udleierne Journaliste...
- NB32:138 Den ubetingede Begyndelse. Vis...
- NB32:139 ..... Naar En, som havdek lært...
- NB32:140 Aands Magt – Sandselig Magt. A...
- NB32:141 At forholde sig til Begreberne...
- NB32:142 Det Intensive – det Extensive....
- NB32:143 Det Dobbelttydige. Alt Christe...
- NB32:144 Guds Forholdet. Sophisterne læ...
- NB32:145 Den sande christelige Collisio...
- NB32:146 En Kirkefader i det 4de AarhAa...
- NB32:147 Guddommelig Politie-Forsigtigh...
- NB32:148 Mand og Qvinde i Forhold til d...
- NB32:149 Charakteer-Betjening – den alm...
- NB32:150 Forandringen, som er foregaaet...
- NB32:151 At see Opgave. Hvor forskjelli...
Alle forekomster
XI2A31 En Opfattelse af ⓘ ΧstdommenΧstdommenChristendommen] , < Χstd
som, efter hvad jeg veed, aldrig har været fremme er: Χstd. er 👤Satans Op178findelse, beregnet paa at gjøre Mskene ulykkelige ved Hjælp af Phantasien. Som Ormen 200og som Fuglen udsøger den fineste Frugt, saaledes har 👤Satan lagt an paa just de ⓘ FortrinligereFortrinligere] , < fortrinligere, de med overveiende Phantasie og Følelse, for saa at lokke dem vild ved Phantasien, faae dem til at gjøre sig selv ulykkelige, og om muligt de Andre med.
Denne Opfattelse lod sig dog høre. Vist er det ogsaa, at naar der først er naaet op til det Høide-Plateau, hvor der kan være Tale om at det at blive Χsten egentlig begynder, at da hvert eet Skridt er saa anstrengende, saa livsfarligt, at det bestandigt er som ►»Sort eller Rødt« enten er det Gud eller det er 👤Satan. ⓘ At væreAt være] , ændret fra Men med linjeskift Χsten, blot at nærme sig dertil er en saadan Idealitet at det bestandigt er: enten Gud eller 👤Satan.
179Men hvor i al Verden er den saa blevet muligt denne ►Suppedage med Χstheden, disse Millioner Χstne! Man tænke sig, en skikkelig, gryntende, velhavende Spidsborger – naar han ►betaler godt til Præsten: det er saa den alvorlige Χsten, Typen, i Sandhed lige saa latterligt som hvis 📌►Rundetaarn vilde udgive sig for at være en ung Dandserinde paa 18 Aar.
Hvor er ⓘ det dog muligtdet dog muligt] , først skrevet den dog mulig, at denne Forvirring er afstedkommet! Ja naturligviis stikker Ulykken hovedsaglig i »Præsten«, i, at det er ⓘ i Interesse afi Interesse af] tilføjet ►hans Nærings-Drift at der er saa mange Χstne som muligt. Sæt der blev en ►Hverver-Officeer udsendt for at hverve, og der blev ham tilsagt en bestemt Sum for hver, han hvervede – og der fandt intet Eftersyn Sted af hvad det var han havde hvervet, hvad saa? Saa tænker jeg, det endte med, at han hvervede Krøblinger, ⓘ Sengeliggende Sengeliggende] , først skrevet Senl, gamle ►Kjellin180ger, kort hvad der ingen Brug kunde gjøres af i Krigen men som han kunde faae for billigst Priis – og derpaa indgav han sine Lister og fik sin Betaling for Hver. Saaledes med Χstheden. Det at Revisionen først kommer i Evigheden, virker omtrent som kom der ingen – og nu sætter Præsten, selv naturligviis ikke Χsten, Alt paa at vinde – betalende Sjele. Enhver, der kan betale er en Χsten, naar han da vil betale, thi ellers er han en Hedning; vil han betale godt, er han en alvorlig Χsten. Hvis Husdyrene kunne betale for sig – jeg er vis paa, at »Præsten« ogsaa gjorde dem til Χstne.
O, modbydelige Vrøvl og Nederdrægtighed! Ak, men jeg mærker nok, at i en vis Forstand kunde ►Biskop 👤Mynster have Ret i at sige 181 ►om Mit: det er altfor høit; jeg egner mig egl. ikke til at have med Mskene at gjøre. Hvad ►en af mine Pseudonymer med et hedensk Anstrøg i Udtrykket siger: jeg dandser til Gudens Ære, hvad jeg stundom ►har sagt til Professor 👤Nielsen: mit Liv er Hoftjeneste: det er dog sandt.
201Saaledes har jeg levet blandt Menneskene. Der [er] iblandt de nu levende danske Digtere Ingen, der engang i Phantasie-Fremstilling kan naae saa høit som jeg i Virkelighed ►exsequerer det. Og det syntes saa en Deel af Mskene, det lidt mere Fremmelige, det var ganske moersomt, at see paa mig, snakke lidt med mig, forresten smigre sig selv med at være de Klogere, thi Mit var dog en Overdrivelse – – men der var Ingen, Ingen, som kunde ville vove ud. Og fra det Øieblik af jeg har begyndt at fjerne Mskene lidt fra mig, saa jeg ikke selv ►indulgerer denne nonchalante Opfattelse, men ►udviser om end ganske svagt, Alvoren: saa blive de stødte.