Kierkegaard, Søren Journalen NB32

Anfægtende Tanker.


Taktiken er ganske simpelt denne: forhold Dig aldeles ligegyldig, den absoluteste Ligegyldighed mod dem er just Seiren. De[t] slige Tanker vil er de ville ængste Dig, de ville ængste Dig til i Pusilanimitet at indbilde Dig, at Du har Ansvaret for dem, de ville indængste sig i Dig, paadutte Dig, at nu hørte Du efter dem, nu dvælede Du ved dem o: s: v: og Alt under den Qval, at Du har Ansvaret. Faae de Dig det indbildt, ja saa er 👤Satan løs. Derfor ubetinget ligegyldig! være mere ligegyldig mod dem, end Du er mod at det rumler lidt i Maven o: D: Eller bliv vred, saaledes vred som Du kan blive, naar et Msk til ubeleilig Tid staaer og kimer paa Din Dør og Du styrter ud og siger: hvad er det for et Spektakel o: s: v: ɔ: bliv saaledes vred, at Du ikke bliver bange; thi det at blive bange det er just det der skal undgaaes.

Mod Fristelse kæmper Du rigtigst saaledes: fly, undgaae. Mod anfægtende Tanker kan det jo ikke hjælpe, da de forfølge Dig. Her er Taktiken: bliv ikke bange, ganske rolig, ubetinget ligegyldig.

Anfægtende Tanker (som da ere saa ganske i sin Orden naar et Msk. skal anstrenges som det er anstrengende at skulle være Χsten, anstrenges ogsaa i Retning af Phantasie) forekomme nutildags slet ikke blandt de Χstne især de protestantiske, især i 📌D. Det anseer man saa vel endogsaa for et Fremskridt. Aah, ja bagvendt er det Fremskridt, et Fremskridt af samme Art som den Helbredelse Doctoren i Barselstuen taler om: Patienten døde men Feberen forlod ham ganske – saaledes er Anfægtelserne forsvundne, men det forstaaer sig Χstd. ogsaa.