Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB32

»Dersom Nogen spørger mig, hvad Magtfuldkommenhed jeg er i Besiddelse af, da svarer jeg: af den eneste sande. Thi det at byde, om det saa var i Spidsen for 500,000 Mand og 1000 Kanoner er dog kun sammenlignelsesviis Magt: sæt der kom En mod ham med 600,000 Mand og 1500 Kanoner. Nei, min Magtfuldkommenhed er den eneste sande – og naar jeg saaledes tænker derover, synes det mig saa let at opnaae den, at det er uforklarligt, at ikke ethvert Msk. er, hvad han saa uendelig gjerne vil være. Thi denne er min Magt. Vil man udgrine mig – jeg er rede! Vil man at jeg skal fængsles: jeg er til Tjeneste! Vil man at jeg skal ⓘ henretteshenrettes] , først skrevet kastes i F: jeg er færdig, ⓘ ogog] , først skrevet s i den Grad, at jeg med Fornøielse skal fritage det Offentlige for Proces-143Om52kostninger; thi ►den msklige Retfærdighed er en kjedsommelig Tidsspilde, og som en Forfatter har sagt, det med Actor og ⓘ DefensorDefensor] SKS, Denfensor ⓘ liigtliigt] , foran er slettet liigt det med 👤Harlekin og 👤Pierrot; altsaa blot et Ord, et Vink af Øvrigheden og jeg tager en Vogn, henter selv Skarpretteren, og saa tager vi ⓘ ToTo] , < to ud – ►Præst behøves ikke; ►ⓘ derder] , ændret fra der behøves hverken Vægtere eller Politiebetjente – men vil man forlange at det skal ⓘ gaaegaae] , først skrevet for for sig paa et Sted, hvor ►Mange kunne samles, da skal jeg ingen Indvendinger gjøre, men giver blot Øvrigheden at ⓘ betænkebetænke] , først skrevet <t>, at hvis Hensigten med Dødsstraffes Offentlighed er at afskrække, var det ►vistnok bedst, at min skete saa skjult som muligt, at den ikke skal virke lige modsat«.