Kierkegaard, Søren Journalen NB32

XI2A22 193 Indignation.

Det er virkeligt mit ramme Alvor, 163 at jeg vil forlange af Enhver, som vil have med mig at gjøre, at han skal tegne sig for dobbelt saa store ►Præste-Penge som før.

Intet er mere svækkende Indtrykket af moralsk ►Pathos end at faae Penge med. Hvis saaledes En vilde udtrykke Indignation ved at negte at betale Præste-Penge – saa kan man jo forklare det Hele af at han vil spare de Penge. Nei, dobbelt saa store Præste-Penge – men man lader være at gaae i Kirke.

Den Straf jeg kunde ønske over Præsterne var: at skaffe dem ⓘ hver isærhver især] tilføjet 10 Gange saa store ►Indkomster som de have – men ikke et Msk. i Kirken. Men det forstaaer sig, dette er vel som ►alt Mit efter Biskop 👤Mynsters Ord »meget for høit«. Jeg maa befrygte at hverken Verden eller Præsterne vilde forstaae denne Straf. Imidlertid er den den sandeste og aldeles i Ideen.

Hvis En – lad os gjøre dette Tanke-Experiment – hvis En kunde fuldkomment ⓘ godtgjøregodtgjøre] , først skrevet ikke (ikke i den Forstand, i hvilken ►jeg taler om at Χstd. slet ikke er til) nei, hvis han kunde godtgjøre at Χstus slet aldrig har været til, Apostlene ikke heller, at det Hele er en Opdigtelse – dersom der fra Staten og Menighedernes Side Intet gjordes, ikke 164 gjordes Mine til at inddrage alle disse Levebrød: jeg gad see, hvor mange Præster der vilde nedlægge deres Embede. Naar Sagen ikke var saa alvorlig, er det uendeligt latterligt, at Præsterne ganske roligt vedblev med Familie at leve af Χstdommen.

ⓘ JaJa] først skrevet et dobbeltkors , til syvende og sidst er maaskee hvad der i vore Tider meest holder paa Χstd. endda ikke Regjerings Klogskab o: D: men Frygten for den uhyre ►Penge-Omveltning. Og det er ogsaa ganske vist, at ikke om 10 ►👤Rotschild'er gik fallit var saadan Omveltning som hvis Christend. gik ud af Handelen.