Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

↩

XI1A418►Feil-Synet, hvilket er Χsthedens Tilblivelse.

ⓘ MedMed] , først skrevet V os Msker er det altid saaledes. Naar vi høre om En, at han skal være kjerlig, i høi Grad den Kjerlige, saa betyder dette ⓘ os,os,] , < os: at vi nok skal faae vor Villie med ham, – thi han er jo den Kjerlige. ^[a]

Men saaledes staaer Sagen ikke i det 133 nye Testamente.

I det nye T. ►er Gud Kjerlighed, uendelig Kjerlighed, ja det er vist, evig vist. Han ⓘ veed veed] , først skrevet er i uendelig Kjerli bedst, hvilken Qval det er for et Msk at skulle blive Aand ►at skulle i Sandhed elske Gud. Han er til [den] Ende villig nok til i uendelig Kjerlighed at lide med den Elskede, han vil høre hvert Dit Suk, sørge med Dig, græde med Dig, tælle Dine Taarer – – men forandre ham, nei det kan Du ikke. Vær forvisset, han lider meget mere end Du – – men forandre ham, nei det kan Du ikke. Vær forvisset, han lider meget mere end Du – – thi han kan ikke forandre sig.

Det hvorom Alt dreier sig er, at En kan være Kjerligheden selv, uden at dette betyder, at han forandres efter den Elskedes Villie.

Men forandres kan Gud ikke. Kunde han forandres – og Du saa meente ret at ville elske ham, han der var saa kjerlig: da vil det af anden Grund være 134 umuligt for Dig at elske ham – thi kunde han saaledes forandres, da var han ikke Gud, men et Phantom, en Uvirkelighed.

Ogsaa saaledes sees let, at Christenheden er et ►Affald fra Χstd; thi Christenheden er: Gud forandret efter Mskhedens Villie. Det er dette bekjendte Msklige, at den Kjerlige mener man at kunne byde Alt – han er jo den Kjerlige.