XI1A400 Apostelen.
Det at være Apostel maa dog være en saa frygtelig, umenneskelig, overmenneskelig Qval og Rædsel, at jeg sandeligen ikke fortænker os Msker i, at vi ikke tør være det, ønske os fritagne – men, som ►oftere sagt, det jeg for106tænker Christenheden i er den løgnagtige Vending man har givet Sagen: vi ere for ydmyge til at begjere at være Apostle. Denne Løgn er det der har gjort, at Gud har vendt sig bort fra Χstheden, der ►længst er gudforladt. Vil Gud værdiges i den Grad at indlade sig med os Msker, som skeet er ⓘ i Χstd, saa skal vi idetmindste være ærlige mod ham. Men ►Gavtyve-Naturen i Msket har formodentligt her som overalt instinktivt kløgtigt tænkt som saa, ved saaledes at være ærlige ender det dog maaskee [med] at vi ikke slippe for at blive ⓘ Apostle, at Gud dog faaer Magt og Bugt med os og redigerede ind i hans. Derfor maae vi være sikkrede, ved at have ►lukket til her i Baglaas, saa det endog er en Dyd af os, at vi ikke begjere at blive Apostle – saa veed jeg da for 👤Satan at Gud umuligt kan faae fat i os. O, 107 Msk, Du behøver ikke at være bange, Gud foragter Dig.
Men forresten er det vist, at det at være Apostel maa være Qval og Rædsel over al Qval og Rædsel.
►Bestandigt i Fare, i Nød, i Trang, i Lidelse – og bestandigt negtet end det mindste af det Sandsynlige. Men det Sandsynlige er ⓘ for Msk hvad Vandet er for Fisken og Luften for Fuglen. Saaledes at være negtet alt Sandsynligt er at bringes til det Yderste. Nu vel, giv ham saa dog idetmindste Lov til, træt og udmattet at segne – nei, just i det alleryderste Øieblik ►skrækkes 51han op [a] – – – her er jo Miraklets Hjælp, store Gud, et Mirakel! Ja godt nok, men at excerceres paa den Maade er Tortur værre end at radbrækkes eller at udspiles og splittes ad.
✂ [a] XI1A401Uendeligt mere anstrengende end det engang for alle at leve i den yderste Fattigdom og saa dog Ro deri og dermed Punktum, uendeligt langt mere anstrengende er det, saa i et alleryderste Øieblik at hjælpes ved et Mirakel og saa igjen i yderste Jammer, og saa maaskee igjen et Mirakel; thi dette dette er den rædsomste Art ►Himmelspræt.
108Miraklet er saa langtfra at være msklig talt en Hjælp, at det er en Qval ⓘ mere ogsaa saaledes, at Omverdenen enten vil behandle ham som gal, eller spotte ham og naar han er i Nød for det Allernødtørftigste sige: aah, ham behøver man jo ikke at hjælpe, han kan jo gjøre ⓘ Mirakler; og dog er hans Liv saaledes, at han ganske bogstavelig kan være i Nød for det Allernødtørftigste og saa ⓘ maaskee, ja eller maaskee ikke, maaskee et Mirakel: frygtelige Tortur.
See, det er Tortur! Naar et Msk. virkelig ⓘ skal ►være Redskab for Gud, altsaa Redskab for denne uendelige Villie, som Gud er, saa maa Gud først tage al hans Villie fra ham. Frygtelige Operation. Og der er, som naturligt, Ingen, der veed saaledes at examinere ►piinligt som ►en Alvidende og ►ⓘ en Almægtig. Thi ►vistnok er 109 der ogsaa ellers ved Torturer Læger tilstede for at skjønne, hvor længe den Piinte kan holde ud, uden at det koster ham Liv[et]; men dog kan det hænde, at man tager Feil, og den Piinte døer for dem – Sligt hænder aldrig en Alvidende. Og vistnok har man ogsaa ellers styrkende Midler i Beredskab for at styrke den Piinte, at han paa nye kan holde ud; men dog svækkes for hver Gang den Piintes Kræfter og Døden kommer nærmere – kun en Almægtig kan i hvert Secund give ubetinget nye Kræfter heelt og holdent.
Og ogsaa dette er jo Qval. Da nemlig trods alle Lidelser det dog er det ubeskrivelige Store at være ⓘ Guds Redskab, saa har Apostelen bestandig den Anstrengelse mere: at skulle takke, takke, takke for denne uendelige Velgjerning.
Dog ►saa er der forbeholdt Apostelen Eet: i Sandhed at kun110ne ►elske Gud. Ak, dette med at vi andre elske Gud!
Vi tale om, at vi, som ►skabte af Gud, maae elske Gud – ⓘ og den Eneste, der i Sandhed elsker Gud, det er Apostelen, han som for at blive Redskab blev ubetinget ubetinget tilintetgjort af Gud.
52At elske Gud fordi han har skabt Dig er at elske Dig selv. Nei, vil Du i Sandhed elske Gud, da maatte dette vise sig i: glad, tilbedende at ville lade Dig ganske tilintetgjøre af Gud, for at han ubetinget kan faae sin Villie frem.