Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

100 XI1A395 47 Guds-Ord.

Dette Guds Ord indeholder ganske ►simplement Guds Villie og Befalinger til os –

– og det omgaaes vi saa saaledes, at vi lade som var Alt i sin Orden, vi har Guds Ord, er ►et christent Folk o: s: v: – og det Eneste der egl. beskjeftiger os er det Kunstneriske, det Videnskabelige.

Det er dog i Grunden en mageløs Uforskammethed.

Og dog ►er det saa. Medens Præsterne concurrere om, ►hvo der kan skrive det deiligste Sprog, medens Journaler og ⓘ TidsskrifterTidsskrifter] , først skrevet <B> med dyb Alvor recensere det Kunstneriske ved Sproget, Fremstillingen o: s: v: – er det, som aldeles bragt i Glemme, at det jo er derefter ►vi skulle handle, at Gud egl. 101 ikke har ladet sit Ord forkynde som Stile-Opgave, for at see, hvo der smagfuldest kunne fremstille det – det er saa aldeles bragt i Glemme, at man egl. vilde finde det latterligt, om En for Alvor sagde det. For Alvor, det vil sige, paa andet Sted end i en Kirke eller i en Prædiken; thi ved at siges der, bliver det ikke Alvor, men gaaer naturligviis ind under Kunstkritik, om det er smagfuldt udtrykt.