Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

NB31:62

#

OfficielChristds Forkyndelse

er enhver Forkyndelse, der er i Kraft af og i Charakteer af noget Andet end det Personlige, dette reent Personlige, at det er Forkynderens personlige Overbeviisning.

Naar saaledes Forkynderen er i Statens Tjeneste kongelig Embedsmand, saa har vi officiel Forkyndelse, dette Tvetydige, om det nu er i Egenskab og Kraft af at være Embedsmand han foredrager denne Lære og alt Det, han har at sige, eller det er hans personlige Overbeviisning, for hvilken han byder sin Personlighed som Betryggende.

Og da Χstd. nu just er: det Personlige, just er kommet ind i Verden for at indsætte »Personlighed« for at gjøre Ende paa alle Abstraktioner, Tvetydigheder, Mystificationer, Upersonligheder, hvori just, efter Χstds Mening, det Onde har Tilhold: saa sees let, at officiel Χstds Forkyndelse er at afskaffe Christd.

Det ethvert Msk. gyser for, er at blive Personlighed, at staae som Personlighed ligeover for de Andre, han gyser derfor, thi han veed meget godt, at dette gjør det muligt at de Andre kunne faae Sigte paa ham. Det Msk. gyser for, er at blive aabenbar; det han elsker er derfor om ikke Bælgmørke, saa Tusmørke, Mystificationer, det Upersonlige. Men Χstd, som veed hvad Sandhed er, veed, at den er: Aabenbarelse. Derfor sigter Χstd. saa afgjørende paa det: at være Personlighed. Og derfor er det igjen Χstds Afskaffelse: en upersonlig Forkyndelse. Det er dens Afskaffelse og naturligviis den allerfarligste, den skeer under Navn af dens Forkyndelse og Udbredelse, ligesom det med Χstds Tilbagegang blev allerfarligst, da man opfandt, at Χstd. var perfectibel, og Tilbagegangen, Retirade dækkedes af : det gaaer fremad, Χstd. er perfectibel, en i en vis Forstand saa mesterligt dækket Retirade, at hverken 👤Xenophons eller 👤Moreaus kan taale Sammenligning.