Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

XI1A392 ►Feil-Svinget i Christenheden.

Ja, dersom det var saaledes, dersom det var igaar at sand Χstd. var blevet forkyndt, og idag at Feil-Svinget gjordes: hvor uendelig let at vise, ►hvori Feilen 96 stikker.

Men nu er der gaaet lange, lange Tider. Og for disse Mange, Mange, er Feiltagelse ⓘ forvandletforvandlet] , < fovandlet, ►bona fide, til dette Høitidelige: at holde fast ved Fædrenes Tro, hvilket saa igjen ►Gavtyve af Præster vide at benytte sig af. Hvor gavtyveagtigt vidste ikke atter ►Biskop 👤M. at benytte dette.

Og dog er, christeligt, dette med Fædrenes [Tro] en Misforstaaelse, til enhver Tid en Misforstaaelse. Christeligt kan der aldeles ikke være Tale om Fædrenes Tro som noget Afgjørende. Christeligt er der kun Spørgsmaal om det nye Testamente, med hvilket ►ⓘ hverhver] , først skrevet v Slægt har at begynde. Og just dette er det Forvirrende, som har frembragt »Christenhed« og ført Χstd tilbage til Jødedom, at [i] Tidernes Løb den enkelte Slægt istedetfor at begynde med det Nye Testamente, er begyndt med »Fædrenes Tro«, at holde 97 fast ved Fædrenes Tro. Altid dette gavtyveagtige Historiske og Slægts-Kategorien istedetfor – det Christelige – Idealitet og den Enkelte.