Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

NB31:60

#

Christenheden.


Midt i Virkeligheden træder Χstus frem, lærer, lider – og siger: følger mig efter; Efterfølgelsen er Χstd.

Dette convenerer imidlertid temmelig snart ikke mere Slægten. Man hitter derfor paa noget Nyt. Man siger: paa den Maade at følge efter, det blev altfor alvorligt. Lad os hellere tage ud paa Fælleden og der lege Χstd. efter, og saa kalde det Χstd. Det er, man anbringer en anden Virkelighed, en kunstnerisk Virkelighed, eller man bringer Χstd. paa det Kunstneriskes, paa Phantasiens Afstand fra Virkeligheden, og i dette Medium lege saa dertil leiede Embedsmænd og Rangspersoner i Costume Χstd.

Og dette skal være 📌Troja, eller hvad det var jeg vilde sige, dette skal være Christendom!


*   *


Christenheden er en Art Emanation, en fortsat Fortyndelse (hvad man selvbehageligt har kaldet Χstds Udbredelse), eller Χstheden er, som man i Bogtrykkerier taler om at en Linie forskyder sig, en Forskyden, en skæv Retning bortfra, og Loven for denne Skævhed (bort fra den oprindelige Χstd) er: at tilbede istedetfor at efterfølge.

Allerede Apostelen forandrer Χstus Noget, bortvender deelviis Opmærksomheden fra ham som Forbillede og dettes Ubetingethed.

Men saa har vi da Apostelen. Sandt nok. Men det varer ikke længe, saa sætter man ogsaa i Forhold til Apostelen istedetfor Efterfølgelse Tilbedelse.

Saa gjør man lige saa i Forhold til Martyren, Sandhedsvidnet.

Saa seer Protestantismen, at dette er forvirret – og saa resolverer P. rask at cassere hele den Deel af Χstd, som ikke convenerer.

Men Χstd. er det og Χstd. bliver det, Levebrødene bestaae – noget nær den eneste (og tillige den besynderligste) Vending Χstd. har frembragt. Der kommer en Lære ind i Verden som Forsagelse af denne Verden; og efterat have bestaaet i 1800 Aar er omtrent det eneste Resultat der er naaet, at den har skabt 1000 eller 100,000 Levebrød. I Sandhed Χstd er perfectibel.