Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

XI1A388 Christenheden.

I Christus tilbød Gud sig at ville indlade sig med ►Msk-Slægten.

Men hvad er det Msk-Slægten har gjort? Den har istedetfor at indlade sig med Gud ⓘ forvandletforvandlet] , først skrevet og dette til Historien om: hvorledes Gud har i Χstus indladt sig med Apostlene, eller Historien om hvorledes Gud har i Χstus indladt sig med Msket. Kort, istedetfor at indlade sig med Gud, have de faaet dette til et Historisk, som de ⓘ fortyndendefortyndende] , < fortynnende repetere ►fra Slægt til Slægt.

Og hvorledes har Slægten gjort 89 det, har den handlet ærligt og med msklig Sømmelighed mod Gud? Nei, nei! Sandt er det nemlig, det lader sig ikke negte, det at skulle for Alvor indlade sig med Gud, er for et Msk, blot msklig talt, den rædsomste af alle Qvaler.

Saa kunde altsaa »Msket« have sagt til Gud: vi tør det ⓘ ikke,ikke,] , < ikke; den Naade Du viser os er saa stor, at den gjør os ulykkelig.

Men det har Slægten ikke gjort. Nei hykkelsk har den sagt: vi ere for ydmyge til at ville være Apostle. See dette er at gjøre Nar af Gud. See derfor er Χstheden gudforladt som den er ideeforladt, en Masse, et mørkt Legeme. Thi Loven for Masse er at den Enkelte er 43ligesom de Andre. Saa bortfalder Individualitets-Udsondringen, hvilken giver Gjennem90sigtighed, Alt bliver Exemplar, ⓘ enen] tilføjet mørk ⓘ Klump.Klump.] , først skrevet Klump;