Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

↩

64 XI1A374 ►👤Judas Ischariotes.

Det forfærdelige Ord over ham har jo ►Χstus selv sagt: det var det Msk. bedre at han aldrig var født.

Men naar der i Christenhed er blevet sat Alt i Bevægelse for at gjøre 👤J. til det Sorteste som var muligt, saa maa jeg dog bemærke, at jeg kunde tænke mig ham en heel Qvalitet værre.

👤J. I. er altsaa ⓘ ikke, somikke, som] , først skrevet ikke et han vel i Virkeligheden var det, et fortvivlet Msk, som i et rasende Øieblik ►sælger sin Mester for lumpne 30 Secler (hvor allerede den 33ringe Sum har noget Formildende ved sig ligesom ogsaa i en vis Forstand ►hans Liv[s] frygtelige Ende.)

Nei 👤J. er en ganske anderledes dannet Mand, rolig, med ganske anderledes Forstand paa 65 Livet, Profiten. Han gaaer altsaa til ⓘ dede] , først skrevet det Ypperstepræster og siger til dem: jeg er villig til at forraade ham. Men hører nu mine Betingelser. Jeg bryder mig ikke saa meget om at faae en stor Sum een Gang for alle, som jeg kunde sætte over Styr i nogle faae Aar. Nei, jeg ønsker noget Vist om Aaret. Jeg er en ung Mand, sund og stærk, der ligger efter msklig Sandsynlighed et langt Liv for mig – og jeg kunde ønske at føre – gift, med Familie – et behageligt og nydelsesrigt Liv. Det er Prisen.

Dette er i mine Tanker en heel Qvalitet afskyeligere – jeg troer virkelig heller ikke, at en saadan Afskyelighed kunde forekomme i ⓘ de ældre Tiderde ældre Tider] , ændret fra en ældre Tid, den er forbeholdt vore forstandige Tider.

Det sees let, at jeg har 66 opfattet 👤J. lidt a la en Professor, som roligt og trygt fører et smagfuldt og nydelsesrigt Liv – ved Hjælp af [at] ►Χstus svedte Blod i 📌Gethsemane og ►raabte paa Korset min Gud min Gud hvi haver Du forladt [mig].

ⓘ DetDet] , først skrevet Den er denne rolige Henleven i den fuldkomneste Ueensartethed der gjør Docenten saa afskyelig.

Ak, men forgjeves haaber Du at virke paa Docenter. Naar engang jeg er død, saa vil atter alt Mit blive taget til Indtægt – af Docenter.

Og disse ►Docenter ville bestandigt finde ►Behagelighed i Verdens Øine. Thi som i en ►Poge-Skole ⓘ DenDen] , < den dog er den meest anseete, der, som Kameraterne mene, veed fiffigt at narre Læreren: saaledes beundrer Verden altid kun 67 Eet: en fiffigere Uredelighed.

►En Berliner Politie-Officiant (👤Thiele i hans Værk over de jødiske »Gauner«) fortæller om en, 👤Samuel Joel, at han var saaledes anseet blandt Tyvene, at naar man til Nogen af dem sagde: kjender Du 👤S. Joel, saa gleed der et Beundringens Smiil over hans Ansigt. Saaledes smiler Verden beundrende, hver Gang der nævnes Navnet paa ⓘ enen] , < et Docent, som fiffigt bedrog Sandheden.

Pointen, som Verden søger førend den antager at Hi34storien er ude, er: at den nu ►opkomne høitprisede Redelighed da viser sig at være en ny ►Gavtyvestreeg.