Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

↩

XI1A372 Menneske-Frygt – Gudsfrygt.

Den Collision Christd. bestandigt stiler paa er: ►at frygte Gud mere end Msker, altsaa paa det: at frygte Msker mere end Gud. Det ►stikker ikke i at faste, ei heller i eenlig Stand o: s: v: o: s: v: nei, dersom Du af Msk-Frygt faster, saa er dette netop ikke Χstd; og dersom ⓘ MskeneMskeneMenneskene] , først skrevet det ville ►cujonere Dig til at lade være at faste, saa kan det være Χstd. at faste.

Gud er den eneste Souverain. For at udtrykke dette vælger han til sin ►Envoyer en 61 ganske simpel Mand – det er det Allerfornemste. Og saa fordrer han af denne hans Gesandt og Apostel, at han skal udtrykke, hvad Sandhed er, at den Stor-Magt, han har den Ære at repræsentere er den eneste. Og det skal han ubetinget udtrykke ►lige over for Konger og Keisere og Publikum og Paven og hvad 👤Satan alle disse msklige Instantser hedde, som cujonere Mskene i Msk-Frygt. Og for at gjøre det complet, for ganske ubetinget at udtrykke i hvilken Grad han er den eneste Souverain saa er Gud med om at slaae løs paa sin egen Gesandt – dog af Kjerlighed, ja af Kjerlighed, Du uendelige Kjerlighed.

62Forkyndt ubetinget i Guds-Frygt er Christd. kun een Gang ⓘ ––] tilføjet af ►Gud-Msket.

32Forkyndt ganske i Msk-Frygt er Χstd. ikke mere Christendom.

Heri ligger Falskneriet med hele Christenheden. Saasnart Χstd. forkyndes ubetinget i Guds-Frygt falde Alle fra; naar Χstd. forkyndes ⓘ ganskeganske] , først skrevet i i Msk-Frygt blive alle Christne – det forstaaer sig det er at gjøre Nar af Gud og ►der følger et Regnskab.

Falskneriet er let gjort. Istedetfor at forkynde Χstd. i Guds-Frygt bærer ⓘ FalsknernesFalsknernes] , først skrevet Falske Millioner sig saaledes ad: man forvandler fE dette hvorom jeg her taler til en Sætning. Denne Sætning lyder fE saaledes: kun i Guds-Frygt kan sand Χstd. forkyndes; eller sand Χstd. kan ikke forkyndes i Msk-Frygt. For63træffeligt! Det bliver saa en Tale et Foredrag en Prædiken – og Taleren passer vel paa, hvis han lever paa en Tid hvor Konger Keisere Paver og Deslige ere de Mægtige, som cujonere til Msk-Frygt, da at bukke og skrabe for dem, ⓘ for derpaafor derpaa] , først skrevet og i dybe Buk at declamere: at sand Χstd. ikke kan forkyndes i Msk-Frygt. Er Publikum, Mængden det Almægtige som cujonerer til Msk-Frygt, ^[a] saa bukker og skraber Taleren for dem og ⓘ declamerer saa:declamerer saa:] , først skrevet declamerer: at sand Χstd. ikke kan forkyndes i Msk-Frygt.

Det er den Art Χstd. som florerer i Christenhed: Χstd. forkyndt i Msk-Frygt – og Χstd. er just Guds-Frygt i Modsætning til Msk-Frygt.