Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

XI1A366 Christendommen – Staten.

Tag et Billede. Naar fE en ►Hyrekudsk seer en ganske udmærket aldeles feilfri 5aars Hest et Ideal af det at være Hest og med en Fyrighed med et Pust i Næsen, som aldrig nogen Hest havde det: saa siger Hyrekudsken: »ja, den Hest kan jeg ikke byde paa, hverken har jeg Raad til at betale den, og selv om jeg kunde det, den duer aldeles ikke til mit Brug.« Men naar der er gaaet en halv Snees Aar, naar hiin udmærkede 54 Hest, nu er spattet og ►forkludret ⓘ o: s: v:o: s: v:og saa videre] , først skrevet og saa siger Hyrekudsken: nu kan jeg byde paa den, nu kan jeg betale den, og jeg kan i den Grad have Gavn af den nu, af de Rester der er i den, at jeg ►ordentligen kan have Lyst til at spendere lidt paa dens Forpleining.

Saaledes med Staten og Χstd. Med den Fornemhed som Χstd. kom ind i Verden – ja, det maatte enhver Stat sige: »den Religion, 29den kan jeg ikke kjøbe, og ikke blot dette, men jeg vil sige: Gud Fader frels og bevar mig for at kjøbe den Religion, det blev jo min visse Ruin.« Men da saa efter Aarhundreders Forløb Χstd. var blevet spattet, ⓘ og►skankogskank] tilføjet og bovlam og forkluddret og ⓘ forvrøvlet forvrøvlet] , først skrevet fr, saa sagde Staten: see nu kan jeg byde paa den; og jeg seer meget godt med min Klogskab, at jeg i den Grad kan have Brug for den og Gavn af 55 den, at jeg ordentlig kan have Lyst til at spendere lidt paa at pudse den op.

Blot dog Christendommen ikke engang til Tak for Oppudsningen ⓘ spillerspiller] , først skrevet <b> Staten det Puds at blive sig selv igjen: »ih, Gud Fader frels og bevar os – det kan da enhver Stat see, at den Religion er min Ruin.« Hyrekudsken, han er sikkret, han har kjøbt klogt, han ⓘ risikererrisikerer] , først skrevet skal ikke, at det tyveaarige Vognmandsøg bliver ⓘ igjenigjen] tilføjet hiin 5aarige Fyrighed, med hvilken, ifølge alle Hyrekudskes eenstemmige Dom, ingen Hyrekudsk er tjent, saa lidet, lige saa lidet som Staten med – den evig unge Christendom.