Kierkegaard, Søren Journalen NB31 : 1854

253 XI1A482 Christus og hans Apostle.

►Vistnok er der en Forskjel mellem Apostlenes Lære og Χsti Lære eller mellem Apostlenes Χstd og Christi Χstd; men Intet kan være mere forfeilet end ►den Opfattelse som de Wolfenbüttelske Fragmenter hittede paa: at Χstus blot havde haft jordiske Hensigter, og at da ⓘ saasaa] SKS, saae hans Livs sørgelige Skjebne og hans Død havde lært Apostlene at Alt var tabt, saa digtede ⓘ dede] tilføjet ham om, og fremstillede ham nu som den, hvis første Tanke var at ville lide. Paa den Maade skulde altsaa Χstus egl. være Optimisten og Apostlene de »nødtvungne-frivillige« Opfindere af ⓘ PessimismenPessimismen] , < Pessimissmen.

Men Intet kan være mere forfeilet; og allerede det er da en daarlig Art af Pessimisme, den man nødtvungen hitter paa.

Nei Χstus forstod sig bedre paa Pessimisme. Og Forskjellen mellem Χstus og Apostelen er den: at Χstus ubetinget udtrykker den ubetingede Pessimisme, det 254 slet Intet at ville have med den usle, jammerlige, syndige Verden at gjøre uden at blive ►ihjelslagen, off109ret. Apostelen derimod antyder i en allerførste Mulighed Spiren til en ny Optimisme: derfor stiftes der ⓘ MenighedMenighed] , < Menigheder. Naturligviis kunde det aldrig falde mig ind, at Apostelen skulde bære Ansvaret for hvad denne Mulighed blev i Aarhundredernes Løb, især i Protestantismen især i 📌Danmark, hvor Χstdommen (►sit venia verbo) ⓘ ikkeikke] , først skrevet ikke mere li har den allermindste Rest af en længst tabt Lighed med Χsti Χstd, men derimod ganske ligner ►en Drikke-Vise ⓘ 👤JeppeJeppe] , < af Jeppe paa Bjerget synger: saa gladelig saa gladelig, rund, rund.

Hvad det forresten angaaer, at ►Christus i den tidligere Deel af sit Liv næsten synes at give det Udseende af at hans Tanke var at stifte et jordiskt Rige, da maa bestandigt erindres, hvad jeg ogsaa ellers har udhævet, at just 255 dette hører med for ret at faae Pessimisme ►tilgavns. Men hvad forstaae Mskene sig paa Pessimisme, det usle Kryb som nu kaldes Msker, der ere saa forhippede paa at gjøre en Smule Lykke i Verden, at de naturligviis ikke engang kunde ane, hvad Pessimisme er, at den just søger først at vinde Alt netop for at smide det bort. Dette er Martyriets Lidenskab; og denne tænke man sig ►potenseret som den er i ►Gud-Msk, og saa kan man svagt ane denne Pessimisme. Den Art Pessimisme, som Msker ►inventere, der have aspireret til at gjøre Lykke, men hvem det ikke lykkes, den er ikke Pessimisme, den er en Art Optimisme, et Forsøg paa i Forhold til Omstændighederne at komme saa godt fra det som muligt. Og med den Art Pessimisme bilder man sig ind at kunne maale Martyriets Lidenskab i Gud-Msket!

256Nei, til sand ⓘ Pessimisme Pessimisme] , først skrevet Li hører altid ⓘ atat] , først skrevet en have haft det Jordiske i sin Magt.