Kierkegaard, Søren Journalen NB31

XI1A443At gaae i Kloster er feigt, ⓘ neinei] tilføjet at blive i Verden!

Det Verden nemlig vilde og vil 178 er, den vil have Χstd. afskaffet. Men klog som Verden er, har den instinktagtigt forstaaet, at da, just da er Χstd. allersikkrest afskaffet, naar der opretholdes et Skin af at man jo har den.

»At gaae i Kloster er feigt, nei at blive i Verden« blev altsaa Løsnet. Thi Verden forstod klogt, at den Art Msker, som ere istand ⓘ paapaa] , først skrevet midt Gaden, midt i Livets Virkelighed at udtrykke Χstds Ueensartethed, findes ikke mere, dertil er ►Slægten ►længst altfor corrumperet. Altsaa: lad os blot faae det forhindret, at de gaae i Kloster, saa skal vi nok faae Magt med dem og tvinge dem til under Navn af Χstd. at udtrykke vort.

Og det lykkedes, det er naaet især i ⓘ Protestantismen Protestantismen] , først skrevet Prostent især i 📌Danmark, at ethvert af de Prædikater som Χstd. bruger 179 om det at være Χsten, betegnende Ueensartetheden med Verden, lyder som en Satire over en Χsthed, der er blevet aldeles eensartet med Verden.