Kierkegaard, Søren Journalen NB31

👤Socrates.


Om 👤Sardanapal fortælles der, at han lod sætte paa sin Grav: »jeg tog alle Livets Nydelser med mig«, hvortil allerede en Hedning ypperligt har bemærket: hvorledes var det muligt, Du kunde jo ikke engang medens Du levede holde een eneste af dem fast.

Altsaa paa den Maade lader det sig ikke gjøre med at tage Alt med sig i Graven, paa den Maade naaer man kun at lade Alt gaae igjennem sig og slet Intet at tage med i Graven.

Nei, 👤Socrates, det er det eneste Msk, som løste Opgaven: han tog Alt, Alt, Alt med sig i Graven. Vidunderlige 👤Socrates, Du gjorde et Kunststykke, der evigt bliver lige vanskeligt, hvis Nogen skulle ville gjøre Dig det efter, Du efterlod Intet, Intet, Intet, ikke den mindste Trævl af et Resultat, som en Professor kunde faae fat i, nei Du tog Alt med Dig i Graven. Saaledes bevarede Du i den eminenteste Reflexion og Klogskab luftæt afspærret den høieste Begeistring, bevarede den for Evighed – Du tog Alt med Dig. Derfor hedder det nu – o, 👤Socrates! – det hedder nu, nedsættende, blandt Professorerne om Dig: at Du dog kun var en Personlighed, Du havde endnu ikke noget System.