Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB31

👤Socrates er udenfor Χstd. det eneste Msk, om hvem der maa siges: han sprænger Tilværelsen, 151 hvilket ganske simpelt sees paa, at han hæver Adskillelse mellem Digt og Virkelighed. Vi leve saaledes, at en Digter fremstiller Idealiteten – men Virkeligheden er Fanden ikke saaledes. 👤Socrates er en Idealitet høiere end nogen Digter kan digte den, og den er han i Virkeligheden, det er hans Virkelighed. Derfor er det da saa bagvendt som muligt naar ►👤Oehlenschläger vil digte 👤Socrates, o Herre Gud, fristes man til med en Person i Comedien at sige, at ogsaa en Mursvend vil være poetisk. »Digteren« er i Forhold til 👤S. en aldeles overflødig Person, som kun kan blive til Nar og latterlig, naar han ikke holder sig paa behørig Distance men vel endogsaa vil digte ham. At digte hvad vil det sige? det vil sige: at spæde Idealitet til; Digteren tager en Virkelighed som dog har manglet noget i Idealitet og spæder saa til og det er Digtet. Men Du gode Gud her er, ►Deres Høivelbaarenhed, al152deles ikke Tale om at der behøves at spædes til, 👤Socratess Idealitet er 71høiere, og er det just derved at den er Virkelighed. Digteren ⓘ naar han vil digtenaar han vil digte] tilføjet kommer derfor her i samme Situation, som ►den 👤Joh. Climacus omtaler i Forhold til en Taler, der i en Climax tager feil af Directionen og stiger fra det Høiere til det Lavere, Digteren trækker 👤S. ned – dog saa meget Socratisk har jeg dog nok i mig, at jeg forstaaer, at det ⓘ fik fik] , først skrevet fo jeg ikke 👤►Ø. til at forstaae.