Indhold
- NB31:1 NB.31. etiket på bindets forsi...
- NB31:2 »Tiden« er det Sophistiske. Ka...
- NB31:3 Det MskligeMenneskelige – det ...
- NB31:4 En sand Christen i Christenhed...
- NB31:5 Fritænkeren – den christelige ...
- NB31:6 Fader forlad dem, de vide ikke...
- NB31:7 Den criminelle Dialektiker. So...
- NB31:8 Subordinations-Lov. Da intet M...
- NB31:9 Styrke – Svaghed. Naar en Pige...
- NB31:10 Indvendingerne mod Χstd.Christ...
- NB31:11 Den christelige Sætning lyder ...
- NB31:12 Den christelige Fordring Det C...
- NB31:13 Systemet. Personlighed er det ...
- NB31:14 Journalisterne. Øieblikkets fu...
- NB31:15 Tilfældets Vittighed At Tilfæl...
- NB31:16 Den eedsvorne Præst. Dersom de...
- NB31:17 At lide for Læren. Vil En sige...
- NB31:18 Mesteren – Discipelen – Vrøvle...
- NB31:19 Det nye Testamente. En ung Pig...
- NB31:20 Svinget, som blev gjort forkee...
- NB31:21 Christd.Christendommen en Fæst...
- NB31:22 Dersom Eders Retfærdighed ikke...
- NB31:23 Det MskligeMenneskelige er det...
- NB31:24 Sandheden. Ethvert Msk.Mennesk...
- NB31:25 Tilværelsens Betydning Alt Det...
- NB31:26 Cours eller Torve-Priis paa Ms...
- NB31:27 Sandheden er en Snare: Du kan ...
- NB31:28 At elskes af Gud at elske Gud....
- NB31:29 Svinget, hvorved der svinges b...
- NB31:30 Tilværelsens Examination og Do...
- NB31:31 Examinationen. Guds Dom om den...
- NB31:32 Sand Christendom – Forargelsen...
- NB31:33 En Maaler for existentielexist...
- NB31:34 Gud – vi MskerMennesker. Vi Ms...
- NB31:35 Msket Mennesket er ifølge Χstd...
- NB31:36 Menneske-Slægten – Christendom...
- NB31:37 Et Forslag til den mulige Syno...
- NB31:38 Christendommen – Staten. Tag e...
- NB31:39 Christendommen – MskhedenMenne...
- NB31:40 Foreningen er, christeligt,er ...
- NB31:41 Den Enkelte – Mængde. Aandens ...
- NB31:42 O Socrates, Du var og er dog d...
- NB31:43 Menneske-Frygt – Gudsfrygt. De...
- NB31:44 Judas Ischariotes. Det forfærd...
- NB31:45 Viig bag mig Satan – Du sandse...
- NB31:46 At hade sig selv dette er Χstd...
- NB31:47 Livets Betydning christeligt e...
- NB31:48 En fornem Nederdrægtighed. Der...
- NB31:49 Først Guds Rige! Dette fortolk...
- NB31:50 Paa første Haand – paa anden H...
- NB31:51 Gud og MskMenneske-Slægten. Ef...
- NB31:52 Om mig selv. Hvis de Medlevend...
- NB31:53 Om mig selv. Der blev mig foru...
- NB31:54 1. Journalen NB31, s. 85. Opte...
- NB31:55 Primitiviteten. Ethvert Msk.Me...
- NB31:56 At ville være ganske som de An...
- NB31:57 Christenheden. I Christus tilb...
- NB31:58 Præste-Eden. Søger først Guds ...
- NB31:59 Præsten. Og naar saa Candidate...
- NB31:60 Christenheden. Midt i Virkelig...
- NB31:61 Feil-Svinget i Christenheden. ...
- NB31:62 OfficielOfficiellChristdsChris...
- NB31:63 Scene-Forandringen. (Χstd.Chri...
- NB31:64 Guds-Ord. Dette Guds Ord indeh...
- NB31:65 Christenheden i et Billede. Tæ...
- NB31:66 2. Journalen NB31, s. [104]. O...
- NB31:67 Uro – Beroligelse. Uro. Saaled...
- NB31:68 Apostelen. Det at være Apostel...
- NB31:69 Pligten mod Gud Som tidligere ...
- NB31:70 Lidelse – og Lidelse. Eet er h...
- NB31:71 Uendelige Kjerlighed! Du fængs...
- NB31:72 Gud i Himlene. Der er dog inge...
- NB31:73 Aand. Den, som ikke har lidt u...
- NB31:74 Det Overordentlige. For at for...
- NB31:75 Forunderlige Selvmodsigelse. D...
- NB31:76 Guds Majestæt. Det er faldet m...
- NB31:77 ..... Og naar saa jeg engang e...
- NB31:78 At tale i Tunger At have forst...
- NB31:79 Det Intensive – det Extensive....
- NB31:80 At være ene. Maalestokken for ...
- NB31:81 Om mig selv. Det der blandt An...
- NB31:82 Præsterne. Dersom en comisk Di...
- NB31:83 Feil-Synet, hvilket er Χsthede...
- NB31:84 »Ligesom de Andre.« Som man si...
- NB31:85 To skulle male sammen paa Qvær...
- NB31:86 Ogsaa en Side, fra hvilken Χst...
- NB31:87 »Slaae LaagetLagget til« Saale...
- NB31:88 ..... DetOm migfulgt af linjes...
- NB31:89 ..... Ene er jeg, at blive for...
- NB31:90 Manden – Qvinden Qvinden blev ...
- NB31:91 »Tillad mig først at tage Afsk...
- NB31:92 Socrates – Alcibiades. Hvorfor...
- NB31:93 Idealet – Bæreren. Der gives t...
- NB31:94 3. Journalen NB31, s. [150]-15...
- NB31:95 Endelighed – Uendelighed, omve...
- NB31:96 Surrogatet. Til Vederlag for a...
- NB31:97 Deeltagelse. Naar Loven er den...
- NB31:98 Det Overordentlige. At det Ove...
- NB31:99 Tiden – Evigheden At tilfredss...
- NB31:100 Christendommen (Autoriteten). ...
- NB31:101 Christendommen. Christd.Christ...
- NB31:102 Sandheden. Bestandigt stiller ...
- NB31:103 Min Opgaves Vanskelighed. Alt ...
- NB31:104 Offeret. Naar en Existents har...
- NB31:105 Tilværelsens Proportioner ere ...
- NB31:106 Luther har dog afstedkommet en...
- NB31:107 At gaae i Kloster er feigt, ne...
- NB31:108 Det at være Christen: et Løb. ...
- NB31:109 At elske Gud er at hade det Ms...
- NB31:110 »Historie«. Ogsaa dette hører ...
- NB31:111 Modenhed – Umodenhed. Der give...
- NB31:112 Sværmere. Lessing bemærker rig...
- NB31:113 Socrates. Om Sardanapal fortæl...
- NB31:114 Menneske-Slægten. Der fødes eg...
- NB31:115 Pligten mod Gud – Pligter mod ...
- NB31:116 Guds Ord. »Vi har jo Guds Ord«...
- NB31:117 At ville være den Første. OmNa...
- NB31:118 Det store Fiske-Dræt. »I skull...
- NB31:119 Du skal være den Første. Herve...
- NB31:120 Det skjønneste Syn Hvis der va...
- NB31:121 Vil Du være et betydeligt MskM...
- NB31:122 At være den Første. At vinde d...
- NB31:123 Tilværelsens Examination Det S...
- NB31:124 Om mig selv. Ak, genialt er de...
- NB31:125 Revisionen. Revision er det de...
- NB31:126 Martyriet ΧstdChristendommen i...
- NB31:127 Udødeligheden En af vore Digte...
- NB31:128 Et Forhold til Gud paa anden H...
- NB31:129 Den lærde Forsken. Man giver d...
- NB31:130 Gud i Himlene. Dersom det var ...
- NB31:131 Mennesket. Jo mere jeg lærer M...
- NB31:132 Det Timelige – det Evige Det T...
- NB31:133 Norden. At Norden er den mindr...
- NB31:134 Det Verdslige – det Christelig...
- NB31:135 Uredeligheden, hvilken er »Chr...
- NB31:136 Leeg – Alvor. Saaledes lege vi...
- NB31:137 Den menige Mand – Docenterne. ...
- NB31:138 Det Hele jeg har gjort. Og hva...
- NB31:139 Et Gode –Gode, der gjør ondt. ...
- NB31:140 Idealitets-Redelighed eller En...
- NB31:141 At forkynde ΧstdChristendom. T...
- NB31:142 Guds Forbarmelse over MsketMen...
- NB31:143 Døds-Frygten tog ΧstdommenChri...
- NB31:144 Sørgelige Forandring med »Mske...
- NB31:145 »Gud skabte MsketMennesket opr...
- NB31:146 Christus og hans Apostle. Vist...
- NB31:147 Hvilken indirecte Spot over Ve...
- NB31:148 Om mig selv. Engang var det sa...
- NB31:149 Slægt – Individ I enhver Dyre ...
- NB31:150 Mængde – den Enkelte. Aldrig h...
- NB31:151 Jeg – tredie Person At være »A...
- NB31:152 At troe – Nicodemus Hvis at tr...
- NB31:153 Χstd.Christendom – Udbredelse....
- NB31:154 Jødedom – ΧstdChristendom. I J...
- NB31:155 Alt – Intet. Gud skaber Alt af...
- NB31:156 Forbilledet – Forsoneren. »For...
- NB31:157 Apostelen – Udbredelse Grunden...
- NB31:158 Klogskaben. – ΧstdommenChriste...
- NB31:159 Regnestykket. Χstd.Christendom...
- NB31:160 Jødedom – ΧstdomChristendom. E...
- NB31:161 Om mig selv. Hvis jeg kunde gj...
- NB31:162 Aands Maal. Vi tale saaledes: ...
Alle forekomster
XI1A428 👤►Socrates – 👤►Alcibiades.
Hvorfor græd 👤A. naar 👤S. talede (►»naar han taler, banker ⓘ mitmit] , < mig Hjerte hæftigt, hæftigere end Korybanternes, Taarer strømme ud af mine Øine«)
👤A. var dog vel en Mand, der vidste at udtrykke sig at vælge sit Udtryk betegnende. Dersom nu 👤A.[s] Opfattelse af 👤S. gik ud paa, at 👤S. var Ironikeren, som saa uforligneligt kunde ►ⓘ giækkegiække] , < gække, saa var det underligt at tale saaledes om ham, saa maatte vel snarere Al: have sagt: man kunde lee sig fordærvet ved at høre paa 👤S.
Hvorfor græd altsaa 👤A. Det er let at see, at 👤S. just som den sande Ironiker brugte Ironie til at skjule over Idealerne. Men stundom har han ogsaa ►stillet disse frem. Og da var det han saa dybt bevægede 👤A.
146👤A. græd, Taarer strømmede ud af hans Øine, hans Hjerte bankede hæftigt – ganske simpelt, thi 👤S. bragte ham i den Vaande som charakteerløs og letsindig Intellectualitet kan bringes af Charakteer-Msk. 👤A. havde Idealitet nok og Intellectualitet nok til at ►gribes at 67fængsles af dette ethiske Ideal, som 👤S. fremstillede – – men det Lavere i ham kunde han ikke beseire. Derfor blev det ved Taarer, Hjertebanken – var det, vilde 👤S. vel have sagt, blevet til ethisk Handlen, saa var vel Taarerne og ⓘ dennedenne] tilføjet ⓘ Hjerte-BankenHjerte-Banken] , < Hjertets Banken standset.