Kierkegaard, Søren Journalen NB31

Du skal være den Første.


Herved bliver det, Gud forandrer ikke Vilkaaret; fra den anden Side seet, o tak ham, tak ham, at han træt af at lade sig spotte, siger: vil Ingen af Eder være den Første, nu vel saa skal Du være den Første. Betænk, at det var værst for dem, som saaledes fik Lov til at spotte ham, at de frygteligt bedroge sig selv!

Du skal være den Første. Med det at være den Første følger saa ganske simpelt de Collisioner og Anstrengelser, som det nye T. forudsiger (og hvilke aldeles ere afskaffede i Χstd): Du vil maaskee blive udgriint af de Andre, forfulgt, maaskee ogsaa ihjelslagen – men saa følger ogsaa Saligheden, som det forudsiges i det nye T.

Det er evig Løgn, at Apostlene bleve udsendte for at fange Sild, de bleve udsendte for at fange Hvaler. Du veed det jo, der var paa en sørgelig frygtelig Maade kommet nogen Forvirring i Englenes Compagnier. Gud i Himlene ønskede at fuldstændiggjøre Tallet. Vilkaaret blev i Χstd. budt Msket, hvert Msk, ubetinget, hvert, hvert, hvert Msk – og gid jeg havde tusinde Stemmer for at kunne raabe det ud i Verden – hvert Msk. Vil Du, vil Du ikke? Men saa meget maa Du let selv kunde see, at Millioner Sild ikke kunne bruges til at udfylde en 👤Engels Plads.

Hvor nederdrægtigt er dog Χstd blevet forfalsket, og hvor afskyeligt, at Msker ikke blot have taget al mulig jordisk Profit for at være Lærere i Χstd, men tillige ladet sig næsten tilbede – rædsomme Raffinement! – som vare de Mellem-Instantser.


#