Kierkegaard, Søren Journalen NB31

XI1A486 111 Mængde – den Enkelte.

Aldrig har ►Slægtens Kategorie været saa overmægtig, aldrig Mængde, det Numeriske, Abstraktionerne saa overmægtige som just i vor Tid; og ►aldrig er den Enkelte blevet marqueret saa stærkt som just af ⓘ mig,mig,] , < mig; thi ►👤Socrates havde dog Disciple. ⓘ Det Ene svarer til hinandenDet Ene svarer til hinanden] , Det Ene svarer til det Andet EP, Pap., og hænger sammen med det Guddommeliges Majestæt.

Gud er nemlig ikke en Majestæt der i Betragtning af Opstanden er blevet mægtigere, slaaer 260 af, nei han ►skruer saa op. Tag et Billede. Hvis En stod med en svær tyk Stok for at slaae 10 Msker, og disse 10 Msker fik Forstærkning saa de bleve 20, saa er det Majestætiske at lægge den tykke Stok fra sig og tage en ganske tynd Stok til at slaae 20. Saa langt er det sande Majestætiske fra at give efter.

Just fordi Oprøret er saa qvalificeret og saa mægtigt, just derfor skal – hvor majestætisk! – bruges den nærmest mulige Tilgrændsning til Intet.

Ak, men i en vis Forstand er det frygteligt for det stakkels ⓘ MskMskMenneske] , først skrevet Majestæt, der skal bruges saaledes, holdes saaledes bestandigt paa den nærmeste Tilgrændsning til at være Intet, og dette i enhver Forstand, for at det Majestætiske ret kan sees, 261 der i samme Grad som Opstanden bliver mægtigere, bliver, om jeg saa tør sige, spøgefuld, ret visende sin uendelige Magt[s] sikkre Overmagt. I en vis Forstand er det frygteligt ⓘ for detfor det] , < et stakkels Msk – dog er det jo Kjerlighed, Du uendelige Kjerlighed.