Uddrag fra Journalen NB31

beskjeftige sig med mine Buxer : sigter især til 👤Peter Klæstrups tegninger af SK i det satiriske ugeskrift Corsaren, hvor man den 9. jan. 1846 (nr. 277, sp. 4), den 23. jan. (nr. 279, sp. 1 og 2) og den 6. marts (nr. 285, sp. 9) ser SKs lapsede påklædning og bukseben af forskellig længde ( 35,23). Jf. også »Den nye Planet« i Corsaren, den 9. jan. (nr. 277, sp. 1-4), der former sig som en fiktiv diskussion ml. 👤J.L. Heiberg, astronomen 👤C.F.R. Olufsen og SK, hvor Olufsen med henvisning til sin skrædder forsikrer SK, at »det ene Buxelaar er s'gu altid lige saa langt som det andet, naar jeg ikke udtrykkelig forlanger det anderledes, for at see genialsk ud« (sp. 2f.). Se illustration 2-15 i SKS K20, 41-44. Klæstrup fremstillede igen SK med ulige lange bukseben på tegningen »Søren Kierkegaard og 'Aftenbladet' i en theologisk Tarantella med Castagnetter« i Corsaren, nr. 381-a, den 8. jan. 1848; se tegningen i Kierkegaard: The Corsair Affair and Articles Related to his Writings, overs. og udg. med noter af H.V. Hong og E.H. Hong (bd. 13 i Kierkegaard's Writings), Princeton 1982, s. 137, og i 👤Peter Tudvad Kierkegaards København, 📌Kbh. 2004, s. 384.

I trykt udgave: Bind 26 side 65 linje 6