26446VIII1A4401ste December 47..
Jeg har ►nu ordnet og anlagt igjen den 📖 Bog om 👤Adler. Alt er nu ved Anretningen gjort saa lyst og gjennemsigtigt som muligt.
Bogen er ubetinget fortjenstlig. Men Ulykken er, at der ⓘ vist er meget Faae i vor Tid, der have saa megen Religieusitet, at de kunne have Gavn af den. Am Ende har dog 👤Adler med al sin Forvirrethed meget mere Religieusitet end de Fleste. Dernæst er Ulykken, at man saa kommer i Berøring med det forvirrede Msk, som ikke har Noget at bestille, og derfor vel vil skrive og skrive. Men saa faaer 47 hele Sagen en forkeert Stilling. 👤A. er dog i Bogen en Nebensach, men hvor let, at Sagen faaer den Vending: at det skulde være en ►Hanefægtning mell. 👤A: og ⓘ mig for et nysgjerrigt Publikum.
Nei, lad saa hell. 👤Adler fare. ►Saa bliver Bogen smaa Afhandlinger. I denne H. er nu ogsaa alt ordnet, ved Hjælp af at lægge tilrette til Bilag.
Indholdet vil saa blive.
1) ►Noget om Præmisse-Forfattere. (det er Indledningen) den kan saa ende saaledes: ►som 👤Lichtenberg i mine Tanker lykkeligt i ethvert Tilfælde rigtigt har gjort opmærksom paa, at der er en Art af Prosa, ⓘ en meget udbredt Art, som maa ⓘ kaldes Candidat-Prosa: saaledes vilde jeg herved indføre den ►terminus: Præmisse-Forfattere.
2) ►En Præmisse-Forfatter paa et Aabenbarings-Faktum. (Slutning af Indl.)
483) ►En Aabenbaring i Samtidighedens Situation.
Hypothesis: der antages, at en Mand nu pludselig traadte frem og beraabte sig paa en Aabenbaring, hvorledes vilde dette vise sig?
4) ►Bilag I. De dialektiske Forhold: det Almene, den Enkelte, den særlige Enkelte.
5) ►Bilag II. om Forskjellen mell. et Genie og en Apostel.
6) ►Mag.👤Adler som Satire over den hegelske Philosophie og vor Tids Χstd.