Kierkegaard, Søren Journalen NB3 : 1847

262VIII1A436Saaledes er Forholdet. Den, der forkynder Christend. (Præsten) og saa overordl. orthodox, mod alle Kjætterier, og paa den anden Side ikke 42 uden Sveed og Taarer: han generer sig dog for at sige om sig selv, og han har formdl. ogsaa generet sig ved at gjøre det: jeg har antaget Χstd., fordi jeg skal det, fordi det er Gud, der befaler. Nei, han har antaget Χstd. fordi den er ►saa dybsindig, og saa høi. Aha! Vi faae nu at see om Evigheden vil antage ham. Al denne Sludder om Dybsindighed hvad er det andet end ►»for denne vanartede Slægt«, som man da selv tilhører i intimt Slægtskab, at skamme sig ved Χstd., at ►skamme sig ved Christus.

Man vil saa gjerne vinde Mskene for Sandheden. Og for at gjøre det, giver man dem en Usandhed – og vinder rigtignok Mskene. Hvad er det Andet end at skamme sig ved Sandheden, skamme sig ved 43 [at] ⓘ staaestaae] , < staaen ene. Thi der er her intet Hovmodigt, just fordi her ikke er Tale om det Dybe og det Dybe, som maaskee Andre ikke kunne forstaae, men om at ville forstaae dette Fattige: Du skal.

Men man generer sig ved ►at adlyde Kongen fordi han er Konge – saa adlyder man ham, fordi han er klog. Man generer sig ved at adlyde Gud fordi han er Gud, saa adlyder man ham – fordi ^[a] han er et meget stort Genie, maaskee næstendeels det største, endog større end ►👤Hegel.