Kierkegaard, Søren Journalen NB3

✂ a Mangel paa Frimodighed til at vedstaae en Overbeviisning, ell. til at turde have en høiere Bekymring end den om Levebrød, og den ►»andre Mænder« har.

✂ b VIII1A420(ligesom det jo ogsaa var et Ord af mig, ⓘ dialektiskdialektisk] , ændret fra <···> henkastet ⓘ og misforstaaetog misforstaaet] tilføjet ^a, der bestemte ►👤Goldschmidt til i sin Tid, at tage et nyt Sigte, at angribe ⓘ Alle;Alle;] , < Alle) medens jeg i en anden Forstand gjorde Alt for at frelse 👤G: ud af det hele Skidt, men bestandigt dialektisk for at give ham Leilighed til at blive aabenbar.)

✂ a VIII1A421Yttringen var, at det var Nonsens at være ironisk og tillige Partigænger, som blot angreb Regjeringen, Ironie maa tage Alle – hvor jeg netop viste ham, hvor feig han var mod Publikum. En saadan Total-Ironie lod sig saa vel tænke netop som eiendommelig for det Moderne. Men den der skulde løse denne Opgave maatte ⓘ 1)1)] tilføjet først have stort personligt Mod, 2) uhyre Godmodighed 3) En Reenhed i Villie og Charakteer som var heroisk: Jeg turde ikke paatage mig denne uhyre Opgave og dette uhyre Ansvar.

✂ c msklig talt

✂ d VIII1A422Det lod sig da heller ikke saaledes see, ei hell. var det den Gang saaledes min Tanke, men min Tanke var det at blive Præst. ►Da jeg begyndte at skrive 📖 Enten – Eller, da havde jeg ⓘ faaetfaaet] , først skrevet f<·> ved et ulykkeligt Forhold til et andet Msk. mit Livs Grund-Skade og Qval endnu een Gang rippet op og potenseret, og derved forstaaet, at min Existents msklig talt var sat paa Grund for hele mit Liv. Saaledes blev jeg Forfatter.