1. Manuskriptbeskrivelse

Journalen NB3 er en indbundet bog i kvartformat. Bogen er af SK mærket »NB3. « Den består af 44 blade eller 88 sider. Journalen findes i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

1. Manuskriptet består af et halvbind i lysebrunt skind med blindtrykslinier uden forgyldning på ryggen og med grønt marmoreret overtrækspapir og sprængt snit. Bindet er på forsiden midtpå påklæbet en hvid oval etiket med påskriften »NB3. / Novb: 1847« (se illustration 22

22. Journalen NB3, etiket på bindets forside
). Bindet er på indersiden af forpermen i øverste venstre hjørne påklæbet en etiket med ordlyden »Tilkjøbs hos / BogbinderN. C. Møller,/ Graabrødre-Torv Nr. 97.«

44 blade i 4o.*

Bladene, der nu er løse, er med blyant pagineret 1-90 på hver anden side (højresiderne); s. 45-55, 77-78 og 89-90 er pagineret på begge sider. Pagineringen overspringer s. [19]-[20].

Papir: svært, ribbet; vandmærke: bikube omkranset af løv og med bogstaverne C & I Honig. Mål: 178 x 219 mm.* Hæftesnor af naturfarvet sejlgarn.

Bladene er foldet på langs; inderspalten rummer tekst, yderspalten tilføjelser. På s. [22] er en tilføjelse skrevet på langs i yderspalten; ligeledes på s. [22] er en tilføjelse skrevet hen over hele siden. På s. 90 er slutningen af sidste optegnelse skrevet hen over hele siden.

Håndskriften er let læselig, stedvis stor og svært læselig.

Få korrektioner.

(L-fort. + B-fort. 380; KA, A pk. 7; Pap. VIII 1 A 400-482)