◄ har dog vist dybe Indtryk fra sin tidligere Tid : hentyder til den unge, følsomme 👤Mynsters melankolske brydninger og religiøse tvivl, som dog ledte til et etisk-religiøst gennembrud og en kristelig afklaring i 1803, mens han var sognepræst i 📌Spjellerup. Dette lagde Mynster aldrig skjul på og berettede fyldigt om det mange år senere i sine erindringer, der udkom efter hans død som Meddelelser om mit Levnet, 📌Kbh. 1854. Jf. s. 151-154; s. 151f., hvor gennembruddet beskrives som en dyb indsigt i, at han i alt skulle følge sin samvittighed »uden Undvigelse« og i alt bøje sig for Gud og hengive sig til hans vilje »uden Forbeholdenhed«, ganske overgive sig til Gud, nøjes med de evner, han har tildelt en, og tåle de savn, han pålægger en. Og videre s. 153f., hvor Mynster fortæller, hvordan han nåede til overbevisning om, at »den evangeliske Beretnings Sandhed beroer egentlig paa Trangen dertil«, at den historiske beretning om kristendommen er sand, og at han »havde saaledes nu en virkelig historisk Christus, og traadte mere og mere i et personligt Forhold til ham«. Denne afklaring såvel som den deraf følgende apologetiske tendens afspejler sig i hans prædikener fra Spjelleruptiden, jf. Prædikener bd. 1, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1810], bd. 2, 2. opl., Kbh. 1832 [1815], ktl. 228 og ktl. 2192.
I trykt udgave: Bind 20 side 253 linje 15