◄ Pantheismen : På SKs tid blev beskyldningen for panteisme som regel rettet mod 👤B. de Spinozas og 👤G.W.F. Hegels tænkning. Spinoza blev beskyldt for at være panteist pga. af sin ligefremme identifikation af Gud med naturen. I 1780'erne verserede der i 📌Tyskland en voldsom strid mellem 👤Moses Mendelssohn og 👤F.H. Jacobi om 👤G.E. Lessings spinozistiske panteisme. SK synes dog især at tænke på Hegels panteisme. Da Hegel forbandt det guddommelige med verdensånden i dens udvikling gennem historien, forekom han mange at gøre sig skyldig i panteisme og i afskaffelse af en personlig Gud. Hegel blev mere og mere opmærksom på denne kritik og forsøgte at besvare beskyldningen i 3. udg. af Encyklopädie fra 1830, § 573, jf. Encyklopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; § 573, bd. 3, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 7,2, s. 452-468 (Jub. bd. 10, s. 458-474). I da. sammenhæng blev emnet behandlet af 👤J.L. Heiberg i hans Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik. Som Ledetraad ved Forelæsninger paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1832, § 129, anmærkningen.
I trykt udgave: Bind 20 side 281 linje 4