Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1854

NB28:60

#

Guds Majestæt – det Eneste, som interesserer ham er Lydighed.


Dette er da let nok at see, at Den, for hvem Alt er lige betydeligt og lige Intet, at for ham bliver der kun Eet tilbage der kan interessere: Lydighed. Dette er den absolute Majestæt.

Med en relativ Majestæt er det ikke saa, ham er der bestandigt et eller flere »Hvad« der interessere. Dette er Differentserne. For ham er Eet vigtigere end et Andet, for ham er Noget betydeligt Andet ubetydeligt o: s: v:, men just derved er han forhindret i den uendelige Ophøiethed, den egl. Majestæt, hvem kun Lydighed interesserer.

Men denne Forestilling om Guds Majestæt og om Lydighed behager egl. ikke os Msk. Derfor har vi faaet den afskaffet, og tilladt os at lade som kunne vi narre Gud ind i Differentser, som var der Noget vigtigt for ham, et vigtigt »Hvad«. Dette har vi opfundet til Bedste for de mere begunstigede, der ved at have deres Liv i Differentsen mell. Msk. og Msk. meente at være Gud nærmere. Og tillige have vi opfundet det, fordi vi Msker selv helst vil have med Differentserne at gjøre. Et Msk. vil saaledes gjerne styre og regjere maaskee et heelt Land, og saa vil han tillige gjerne, at dette skulde være noget som var vigtigt for Gud, der saa igjen ikke tog det alt for nøie med Smaating. See, her stikker det! Det er, som sagt, saa uhyre anstrengende for et Msk, at det Eneste, der interesserer Gud er Lydighed, at den største Ubetydelighed altsaa kan forvandles til hvad der er vigtigere end hele Verdenshistorien, saasnart nemlig det behager Gud at lægge Eftertrykket derpaa som Lydigheds Opgave.

Det er saa gesvindt at have med Gud at gjøre paa denne Maade: det er kun det Aller-Aller-Vigtigste, der beskjeftiger ham; og det er saa frygteligt anstrengende at have med Gud at gjøre paa denne Maade: kun Lydighed interesserer ham, og derfor kan den aller-aller største Ubetydelighed interessere ham. Dog er det Første en Forkleinelse af Guds Majestæt; og kun det Sidste er Udtrykket for Guds Majestæt.