Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1854

XI1A4 ►Blodet i Nadveren negtet Lægfolk.

Det har dog maaskee ikke blot været Herskesyge, der bestemte Geistligheden til at negte Lægfolk Blodet i Nadveren, men en vis, om man saa vil, Anstændigheds-Følelse fordi det Liv som Lægmand almindeligviis [fører] hans hele Beskjeftigelse og Stræben og Virken synes ikke at staae i noget Forhold til dette frygteligt Forpligtende: at drikke hans Blod. Man ⓘ maamaa] tilføjet jo huske paa, at saaledes gik det jo ikke til selv den Gang i Kirken, som nu især i Protestantismen, hvor man aldeles slaaer en Streeg over alt 118 hvad der vil gjøre Χstd. til Forpligtelse og derimod blot tager den som ►»Skjenk« ja saa aldeles tankeløst som Skjenk, at man vel tilsidst ►skjenker vor Herre det Hele.

Altsaa det kunde være en Anstændigheds Følelse. Men saa blev det et Spørgsmaal, om ikke ogsaa saa Præsterne burde formenes Kalken.

Det er dog egl. gyseligt, naar man tænker tilbage: det er Verdens Frelser, han veed han er Offeret; ►han sidder nu for sidste Gang tilbords med sine Disciple – og deres Bestemmelse er ogsaa at blive offrede: saa rækker han dem Kalken og siger: ►dette er mit ⓘ Blod,Blod,] , først skrevet Blod. som udgydes for Eder – saa drikke de Vinen og ►der forstaaes under: nu 267 kommer Touren til os at udgyde vort Blod. Det er dog gyseligt naar man saa tænker paa dette Dyb af Nonsens disse Millioner, Millioner Χstne, og ►en langvarig lærd Strid om Sacramentet sub utraque specie – og i Aarhundreders 119 Løb det mere og mere og aldeles glemt[e]: ⓘ detdet] tilføjet Forpligtende. Hvor let løste dog ►👤Cyprian hele Vanskeligheden, ►betræffende om man skulde negte Lægfolk Blodet, ved at svare: ►naar man forlanger af dem, at de skulde udgyde deres Blod for Christi Skyld, tør man heller ikke formene dem Χsti Blod.