XI1A2 113265En Forstaaelse som ⓘ dog er et Menneske for høi.
Hvor langt lettere var det ikke i de Tider, ►da man ved Hjælp af Djævelen forklarede noget af det meest Vanskelige i Χstd!
Dette, at naar et Msk. virkeligt vil tjene Gud, at der saa ►slaaer sig Uheld dertil; dette at naar et Msk. fornegter sig selv for at behage Gud, at der da slaaer sig Uheld [dertil]: dette, at det forsaavidt seer ud, som stod man sig langt bedre ved slet ikke at indlade sig med Gud – dette forklarede man i en ældre Tid ved Hjælp af Djævelen. ►Gud var ⓘ de gode Gavers Giver – det Andet kom fra Djævelen, der ►gjorde det Gud paa Trods, saa Gud næsten leed med derunder.
Dog denne Forklaring strækker ikke til, thi ⓘ kom det end fra Djævelen, Gud bliver jo dog ansvarlig derfor.
Forklaringen ligger i noget Andet, i Guds Væsen, i ⓘ Guds, om jeg saa tør sige: uendelige 114 Fornemhed som Aand. Just Det, at naar man gjør hans Villie, at det da seer ud (paa Uheldet) som mishagede det ham, just det betyder: jeg er Aand, uendelige Distance. Paa den anden Side betyder [det]: jeg fordrer af Dig, at Du skal være Aand. Det er en uendelig qvalitativ Distance fra den en Fader har lige overfor sit Barn; thi naar Barnet blot gjør som Faderen vil, saa dandser Faderen af Glæde. Men ►Gud, som er Kjerlighed, ►han er dog ogsaa Aand, og derfor denne uendelige Distance næsten som svarende til det, at Barnet maatte sige om Faderen: han er afsindig; thi naar jeg slet ikke indlader mig med ham, slet ikke gjør som han vil, kan jeg godt komme ud af det med ham, saa seer det ud, 115 som var han meget naadig og mild, og først naar jeg indlader mig med ham, og ret gjør som han vil, saa er det som han blev vred.
Dette kan intet Msk. fastholde, og derfor lærer ogsaa det N. T., at Guds-Aand maa hjælpe Msk. til at kunne fastholde det, at dette er af Kjerlighed, at anderledes kan »Aand« ikke elske.
Men forresten hænger dette sammen med Noget, som da reent er overseet i vore Tider. Det er ganske rigtigt, at det i denne Verden seer ud som ►og er saa, at naar man blot ikke indlader sig med Gud, saa kan man endda nok komme godt gjennem Verden – just denne Betragtning er Χstdommens; og den lader den Ugudelige og Hykleren ►sig skuffe af, og lige saa den Letsindige. Men det ligger i, at Guds Straf over Msk. i denne Verden er 116 at ignorere ham – en i Guds Øine naturligviis frygtelig Straf, da Gud har en uendelig Forestilling om sig selv. Den derimod som vil ►holde sig til Gud, og hvem 266 Gud ikke nænner at ignorere, han kan ikke komme godt igjennem denne Verden. Men det Farlige ⓘ er just (efter Guds Mening, han som mener, at ►denne Verden ligger i det Onde) at komme godt, triumpherende gjennem denne Verden, og derved forhindres i at benytte dette Liv til om muligt at komme godt fra det i Evigheden.