Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1853

NB28:5

#

Om Askese.


Askese kan saare let blive et Sophistisk. Tænk En, der om han end ikke har, som vi sige, extravageret, dog Anvendt adskilligt til Nydelse – lad ham afskaffe alt Dette: mon han derfor kan standse? Nei, snart skal den samme Bekymrings Lidenskab kaste sig paa den største Ubetydelighed, om han tør spise en Tvebak mere, om han tør spise sig mæt i tørt Brød o: s: v: o: s: v:

Askese saaledes kan saa saare let føre et Msk. enten til Hovmod eller til Vanvid.

Hvad der forresten i den Tid, da Askesen egl. indøvedes, i en vis Forstand hjalp Mskene, var, at de virkeligen troede, at der i denne Retning lod sig naae en Grændse, saa de ikke havde en mere udviklet Intellectualitets Forestilling om det Grændseløse her ligger.