X5A132 71 248 ►Ny »Frygt og Bæven.« [a]
✂ [a] Dette forholder sig til ►Noget der findes i en af Journalerne ►fra den Tid jeg boede paa Østerbro.
.... Og 👤Abraham besteeg 📌Moria ⓘ Bjerget med 👤Isaak. Han besluttede at tale til 👤Isaak – og det lykkedes ham at opløfte 👤Isaak, da det er Guds Villie, saa er 👤Isaak villig til at blive Offeret.
Og han kløvede Brændet og han bandt 👤Isaak, og han antændte Baalet – han kyssede endnu engang 👤Isaak, ikke som Fader og Barn forholdt de sig jo nu til hinanden, nei, som Ven til Ven, begge som lydige Børn for 👤►Jehova
– – og han drog Kniven – – og han stødte den i 👤Isaak.
I samme Øieblik stod Herren 👤Jehova i legemlig Skikkelse ved 👤Abrahams Side og sagde: gamle Mand, gamle Mand hvad har Du gjort? hørte Du da ikke hvad jeg sagde, hørte Du ikke jeg raabte: 72 👤Abraham, 👤Abraham stands.
Men 👤A. svarede, med en Stemme, der halv var den lydige Underkastelses halv Sindsforvirringens, nei, o Herre det hørte jeg ikke. Stor var min ⓘ Sorg – Du veed det bedst, thi ⓘ veed Du at give det Bedste, Du veed ogsaa at fordre det ⓘ Bedste – dog formildedes den, thi 👤Isaak forstod mig, og i Glæden over at være i Forstaaelse med ham har jeg slet ikke hørt din Stemme, men selv, som jeg meente det, lydig, stødte jeg Kniven i det lydige Offer.
Saa kaldte 👤Jehova 👤Isaak igjen tillive. Men i stille Sorg sagde 👤A. ved sig selv: det var dog ikke den 👤Isaak, og i en vis Forstand var det jo heller ikke, thi ved at have forstaaet hvad 👤Isaak forstod paa 📌Moria Bjerget, at han var af Gud udseet til Offeret, var han i een Forstand blevet som en Olding, 73 lige gammel med 👤Abraham, det var ikke ganske den 👤Isaak, og kun for Evigheden passede de ►retteligen for hinanden.
Det ⓘ forudsaae Herren 👤Jehova, ⓘ og han forbarmede sig over 👤Abraham, og ►gjorde som altid Alt godt, uendeligt bedre end hvis det Forkeerte ikke var skeet. Der er, sagde han til 👤A, en Evighed, snart skal Du der evigt være forenet med 👤Isaak, hvor I for evigt passe for hinanden. Havde Du hørt min Røst, holdt inde – saa havde Du faaet 👤Isaak for dette Liv, men det ⓘ med Evigheden var ikke blevet Dig tydeligt. Du gik for vidt, Du fordærvede Alt – dog jeg gjør det endnu bedre, end hvis Du ikke var gaaet forvidt: der er en Evighed.
Dette er Forholdet mellem Jødedom og Χstd. Christeligt bliver 👤Isaak virkelig offret – men saa Evigheden; ►i Jødedommen var det 249 kun en Prøvelse, 👤Abraham beholder 👤Isaak, men saa ►bliver det Hele dog væsentligen inden for dette Liv.