Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1853

↩

X5A112 34 ⓘ ►Epigram. Epigram. ] tilføjet

III

Overveielse.

.... Men naar jeg nu gjør Det og Det, hvad vil saa Følgen deraf blive? Nu, jeg vil ikke dølge for mig selv, at Følgen vil blive, at jeg vil blive hadet, forbandet afskyet, betragtet som en Forræder af mine Nærmeste: »hvor i al Verden kan det saa dog falde Dig ind, at det skulde være Guds Villie; hør dog hvad Præsten siger: det er den frygteligste Ugudelighed, Guds Villie er just, at Du skal elske Mskene, og Din Løn blive, at de elske Dig.«

Vel, mig synes det ►ogsaa saa! Saa vil jeg da opgive alle hine Tanker, ja hvad mere er, jeg vil bede Gud tilgive mig, at saadan ugudelig Tungsind kunde ►opkomme i mit Hjerte, og det vil jeg gjøre med Glæde, o, thi det Præsten siger, det tiltaler mig ganske, rører mig, 35 da det er, som det synes mig, saa menneskeligt.

Imidlertid, førend jeg ganske opgiver hine »tungsindige Tanker«, vil jeg dog først efterlæse den Hellige-Skrift, – – – ►»I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld, ►den Tid skal komme, da hvo som ihjelslaaer Eder, skal mene, at vise Gud en Dyrkelse; ►hvo som ikke hader Fader og Moder for min Skyld er mig ikke værd; ►jeg er kommen at tvistiggjøre Fader og Søn o: s: v:.

Hvilket er nu hvilket? At Præsten og vi Msker sige Eet, det N. T. 231 et Andet er ikke det forunderlige; det Forunderlige er, at Præsten siger Det han siger er det N. Ts Lære. At En siger, jeg skal gaae ad ►📌Østergade, en Anden, at jeg skal gaae ad ►📌Amagertorv, er ikke videre underligt; men at Den, der siger jeg skal gaae ad 📌Østergade paastaaer, at han siger det Samme som den Anden det er underligt.