Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1853

X5A110 32 Epigram.

►Om en svensk Præst fortælles, at han, da han ved sin – det maa det da have været – mesterlige, herlige Tale havde bevæget Alle til Taarer, der fortælles, at han, formodentlig selv rystet ved Synet af den Virkning han frembragte, beroligende ⓘ tilføiede »tilføiede »] , < tilføiede:græder ikke Børn, det turde være Løgn Altsammen« – – hvorfor tilføier Præsten det ikke i vore Tider, hvorfor ikke?

Svar: det behøves ikke, Menigheden veed det – men derfor kunde deres Taarer jo være lige alvorligt meente, eller ere de ikke alvorligt meente de Taarer, som fældes i Theateret, hvor dog Menigheden eller det christelige Publikum veed, at det er Løgn Altsammen.