Kierkegaard, Søren Journalen NB28 : 1853-03-28

↩

X5A105►Anden Paaskedag.

Om mig selv.

Et dybt Tungsind blev holdt nede ved at producere.

Saaledes gik Aarene. Da blev den ►Bekymring for Udkommet lagt mig nærmere og nærmere. Og det stillede sig for mig som var denne uhyre Productivitet ikke næsten en storartet Adspredelse.

Vel, saa blev den standset. Det var tungt nok.

►Nu har jeg i vel et Par Aar ikke været produktiv, altsaa det er holdt.

Følgen deraf er blevet, at der nu igjen ligger ligesom opsamlet i mit Hoved og ⓘ ii] tilføjet min Tanke en enorm Produktivitet – ja, jeg troer der i dette Øieblik kunde 29 gjøres rigeligt diverse Professorer og Digtere ud af mig.

Men det der er vanskeligt for mig, er noget Andet. For ►ret at ►indulgere denne Produktivitet maatte jeg først sikkre mig min Fremtid, 228gjøre Skridt i denne Henseende. Og der har vi det saa igjen, mig synes det christeligt at have mere Værd, at ⓘ jegjeg] tilføjet holder ud saa længe som muligt uden at betrygge mig det Endelige, meget mere Værd end, naar jeg først har sikkret mig det, saa at producere. Det Christelige er jo dog ikke at producere men at existere. O, men forstaaet bliver jeg ikke, allermindst i vor Tid, hvor jo just det er dette der skulde indskærpes, dette, at det Christelige ikke er: selv levende i andre Categorier at fremstille o: s: v: det Christelige.

►Som jeg altid pleier at sige ved denne Leilighed siger jeg atter her: denne min Paaholdenhed i Henseende til at betrygge mig det Endelige, kan jo ogsaa være en vis Stolthed. Vel, derfor er det jeg underkaster mig Examinationen, dog altid glad ⓘ fortrøstendefortrøstende] , først skrevet forst mig til og hvilende i, at ►Gud er Kjerlighed.