Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB28

Snurrigt nok, saa ligegyldig jeg er ved Sligt, denne Trykfeil har plaget uafbrudt fra Aar til Aar, og jeg har bestandigt været bange for ikke at faae den rettet. Replikken bliver saa uendelig triviel ved de to Gange »ikke«, og derimod saa charakteristisk, naar det sidste »ikke« ⓘ ikkeikke] tilføjet staaer der, ►hvad visseligen heller ikke var Tilfældet i Manuscriptet. Deri ligger just den dæmoniske Haan, og tillige Beviset for, at 👤Modehandleren da ikke er en Nar, der selv for Alvor troer paa Realiteten af sin Kunst, som var det hans Alvor, at Qvinden var Noget, naar hun er paa Moden. Nei, »hvad er hun, naar hun ikke er paa Moden« det er ironisk Haan; nu følger den langt dybere: per deos obsecro hvad er hun, naar hun er paa Moden.291