Indhold
- NB28:1 NB28. etiket på bindets forsid...
- NB28:2 Hvad jeg har villet på forperm...
- NB28:3 NB Skulde de tre ethisk-religi...
- NB28:4 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB28:5 Om Askese. Askese kan saare le...
- NB28:6 Et umiddelbart Forhold til Gud...
- NB28:7 Det Ubetingede, et umiddelbart...
- NB28:8 »Kirken« Paa forskjellige Maad...
- NB28:9 Christendommens Perfectibilite...
- NB28:10 Forrykkelsen af hele Christend...
- NB28:11 Bagvendt. Tag en lærd, grundig...
- NB28:12 Et umiddelbart Guds-Forhold; N...
- NB28:13 Forunderlige Selvmodsigelse. J...
- NB28:14 Naaden paa første Sted. Dette ...
- NB28:15 Hvad jeg har villet. Langfreda...
- NB28:16 Anden Paaskedag. Om mig selv. ...
- NB28:17 At hade sig selv. Al Udvikling...
- NB28:18 Epigram. Det med Χstd.Christen...
- NB28:19 Eet er det, at Alle de som fre...
- NB28:20 Grund-Galimathias. Ved Hjælp a...
- NB28:21 Epigram. Om en svensk Præst fo...
- NB28:22 Epigram. I Christendommen er p...
- NB28:23 Epigram. III Overveielse. .......
- NB28:24 7. Journalen NB28, s.[36]-37. ...
- NB28:25 At ville lide – at ville have ...
- NB28:26 Den høieste christelige Pathos...
- NB28:27 I det N. T.Nye Testamente lære...
- NB28:28 Den sande Ophøiethed. »Christu...
- NB28:29 »Noget er bedre end Intet.« Ja...
- NB28:30 Enten – Eller. Enhver Sag der ...
- NB28:31 Forunderlige Selvmodsigelse. A...
- NB28:32 »Den Enkelte.« Consequentsen, ...
- NB28:33 Den bestaaende ΧsthedChristenh...
- NB28:34 At holde sammen – for at offre...
- NB28:35 Aflad. Det første Exempel paa ...
- NB28:36 27 Mai. Mit Livs Operation tot...
- NB28:37 Nicodemus og mig selv. Efterha...
- NB28:38 At beraabe sig paa et Forhold ...
- NB28:39 Miraklet. En indbildsk Forstan...
- NB28:40 »Sandelig, sandelig« O, guddom...
- NB28:41 Ny »Frygt og Bæven.« .... Og A...
- NB28:42 Modbilleder. Bernhard af Clair...
- NB28:43 Christendommens Forvirring. Χs...
- NB28:44 Galimathias I Bernhard af Clai...
- NB28:45 At stride med »Mængden« og at ...
- NB28:46 Græder ikke over mig men over ...
- NB28:47 Dag-Pressen. Ogsaa saaledes ka...
- NB28:48 Fortvivlet Formastelse – fortv...
- NB28:49 Arbeiderne i Viingaarden. Lønn...
- NB28:50 At bruge mskligmenneskelig Klo...
- NB28:51 Paradoxet. At Χstd.Christendom...
- NB28:52 Den bestaaende »Christenhed« e...
- NB28:53 En tidligere Χstd.Christendom,...
- NB28:54 d. 13 Octbr. Om mig selv. I hv...
- NB28:55 Mit Bestik. d. 2 Nov. Før 48 m...
- NB28:56 8. Journalen NB28, s. 109. Med...
- NB28:57 En Forstaaelse som dog er et M...
- NB28:58 Christus siger til hiin Mand, ...
- NB28:59 Blodet i Nadveren negtet Lægfo...
- NB28:60 Guds Majestæt – det Eneste, so...
- NB28:61 Min Samtids Usselhed. Det er e...
- NB28:62 At være Christen er, ifølge de...
- NB28:63 Forfølgelse I vore Tider er Fo...
- NB28:64 Tiltagende Nederdrægtighed. So...
- NB28:65 Min Samtid. Pøbelen er jo af B...
- NB28:66 Ak! I et Opbyggelsesskrift (Ar...
- NB28:67 Mit Vilkaar. Derfor vedbliver ...
- NB28:68 Langfredag. Derfor! : »Jeg fin...
- NB28:69 Vore Tiders religieuse Jammerl...
- NB28:70 Den socratiske Uvidenhed betyd...
- NB28:71 »Vogter Eder for MskeneMennesk...
- NB28:72 Det Nye. Christeligt kommer de...
- NB28:73 At stifte Partie, at danne Sko...
- NB28:74 Præste-Jargonen. Christendomme...
- NB28:75 Forbausende Behændighed med hv...
- NB28:76 Hvor høfligt, hvor dannet, hvo...
- NB28:77 Christendommen Saaledes er nok...
- NB28:78 Veien er trang. Alene i dette ...
- NB28:79 Dag-Presse er ret egl.egentlig...
- NB28:80 »Det har ΧstusChristus særlige...
- NB28:81 Enten – Eller Enten er dette Χ...
- NB28:82 Det Lutherske. Det Lutherske e...
- NB28:83 Replik. Lad en Apostel forkynd...
- NB28:84 Opposition At være i det Besta...
- NB28:85 Peter gik udenfor og græd bitt...
- NB28:86 Tidens Charakteerløshed Blot d...
- NB28:87 Atter et Exempel paa Fordoblel...
- NB28:88 Ironie. Dette er ret egl.egent...
- NB28:89 En personlig Gud. Som Alt hvad...
- NB28:90 Den Enkelte – Numerus. Ingen v...
- NB28:91 Hykkelsk. Derfor ere Folk i Al...
- NB28:92 Grund-Forvirringen – Samtidigh...
- NB28:93 »Jeg er kommetkommen at frelse...
- NB28:94 JfrJomfruMaria. Ja, Ære være h...
- NB28:95 Forbillederne. Om alle Forbill...
- NB28:96 Idee – Individ – Exemplar. ogs...
- NB28:97 Christus – og Pilatus eller Gu...
- NB28:98 Veemod! O, Veemod! Med den tun...
- NB28:99 »Ogsaa Din egen Sjel skal et S...
- NB28:100 Om mig selv i Samtiden. At jeg...
- NB28:101 Om mig selv – min Broder. Jeg ...
- NB28:102 De Samtidiges Jammerlighed og ...
- NB28:103 9. Journalen NB28 er beskrevet...
Alle forekomster
XI1A18 134 At stifte Partie, at danne Skole o: d.
Hvorfor gjør jeg Intet i den Retning? Det er jo klart, at baade 👤►Socrates gjorde det, og Christus endnu mere.
Hertil maa svares. Just vore Tiders Vildfarelse er jo just denne Stiften-Partie, Dannen-Skole, Sammenholdet o: d: følgeligt maa man netop i Sandhedens Interesse ►marquere saa stærkt som muligt.
Dog er dette Svar ikke afgjørende. Men Sagen er: det at stifte Partie, at danne Skole kan være et Lavere end Det, jeg gjør, (saaledes med hele vor Tids politiske ►Treiben) og det kan være et Høiere saaledes som 👤Socrates og Χstus.
Det det kommer an paa, er i hvilken Tilstand, i hvilket eller paa hvilket Stadium En gjør det. Det er jo let at see at det at stifte Partie og danne Skole er at faae mere eller mindre ►sandseligt Magt: men saa kan jo En af reent egoistiske Grunde ville danne Skole og Partie. I denne Forstand er Mit høiere.
Men dersom det er saaledes, at 135 det at lide hører med til Sandheden, at kun i Lidelse bliver et Msk. indviet i de sande Former af det Sande: saa gjælder det jo dog vel, baade for Sandhedens og, vel forstaaet, for sin egen Skyld, om, at man ikke i Utide bliver saaledes sandselig Magt, at man derved kommer til at undgaae at lide.
274Hvad nu Christus angaaer, da vidste han jo med sig selv, at han vilde blive Offeret, han var guddommeligt sikker paa sig selv: følgelig kan han med største Rolighed danne Skole. Hvad 👤Socrates angaaer, da begyndte han ►vistnok først at ►danne Skole, da han var saa stærkt udviklet, og hans Liv saa vidt priisgivet, at han egl. var offret.
Den der ikke er saaledes modnet, saa vidt fremme, hans Liv saa marqueret, han kan ved at danne Skole let ►skuffe sig selv, om det ikke er Egoisme der bestemmer ham – ikke Sandheds-Interessen.