Kierkegaard, Søren Journalen NB28

At stifte Partie, at danne Skole o: d.


Hvorfor gjør jeg Intet i den Retning? Det er jo klart, at baade 👤Socrates gjorde det, og Christus endnu mere.

Hertil maa svares. Just vore Tiders Vildfarelse er jo just denne Stiften-Partie, Dannen-Skole, Sammenholdet o: d: følgeligt maa man netop i Sandhedens Interesse marquere saa stærkt som muligt.

Dog er dette Svar ikke afgjørende. Men Sagen er: det at stifte Partie, at danne Skole kan være et Lavere end Det, jeg gjør, (saaledes med hele vor Tids politiske Treiben) og det kan være et Høiere saaledes som 👤Socrates og Χstus.

Det det kommer an paa, er i hvilken Tilstand, i hvilket eller paa hvilket Stadium En gjør det. Det er jo let at see at det at stifte Partie og danne Skole er at faae mere eller mindre sandseligt Magt: men saa kan jo En af reent egoistiske Grunde ville danne Skole og Partie. I denne Forstand er Mit høiere.

Men dersom det er saaledes, at det at lide hører med til Sandheden, at kun i Lidelse bliver et Msk. indviet i de sande Former af det Sande: saa gjælder det jo dog vel, baade for Sandhedens og, vel forstaaet, for sin egen Skyld, om, at man ikke i Utide bliver saaledes sandselig Magt, at man derved kommer til at undgaae at lide.

Hvad nu Christus angaaer, da vidste han jo med sig selv, at han vilde blive Offeret, han var guddommeligt sikker paa sig selv: følgelig kan han med største Rolighed danne Skole. Hvad 👤Socrates angaaer, da begyndte han vistnok først at danne Skole, da han var saa stærkt udviklet, og hans Liv saa vidt priisgivet, at han egl. var offret.

Den der ikke er saaledes modnet, saa vidt fremme, hans Liv saa marqueret, han kan ved at danne Skole let skuffe sig selv, om det ikke er Egoisme der bestemmer ham – ikke Sandheds-Interessen.