X5A96 6 Det Ubetingede, et umiddelbart Forhold til Gud; at det nye Testamente ikke ganske ligefrem ⓘ eller udenvidere er eller kan være ►Regulativet for os almindelige Msker; Naaden; ►👤Luther.
For at et Msk. skal kunne udtrykke det Ubetingede ubetinget maa han have et umiddelbart Forhold til Gud, Gud maa in concreto sige ham, hvad han in concreto har at gjøre, saa han er fritagen for ⓘ alt Ansvar betræffende, hvad der er hans Opgave, hvad han har ⓘ at gjøre, er aldeles angerløs, om Gud befaler ham ⓘ fE at faste i 10 Dage, hvilket er Dødsdom o: s: v: o: s: v:
Anderledes med os almindelige Msker, der ikke have et umiddelbart Forhold til Gud, men ved Hjælp af os selv maa see at udfinde, hvad vi in concreto under eget Ansvar har at gjøre.
Heraf sees ogsaa, at det N. T. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan 7 være Regulativet for os, thi hvad udtrykker det N. T.? Først Χsti Liv, dog dette er jo ⓘ ►Gud-Msket. Fremdeles, Enhver der levede samtidig med Χstus, og i ham saae Gud-Msket havde jo ►eo ipso et umiddelbart Forhold til Gud, og ►Paulus blev kaldet ved en Aabenbaring altsaa et umiddelbart Forhold til Gud.
Ak, hvad jeg dog har lidt paa dette Punkt, fordi jeg tungsindigt har meent udenvidere at ville gjøre det N. T. til Regulativ for mig, jeg som dog ikke har noget umiddelbart Forhold til Gud. O, men saaledes er Gud ikke, at han stiller Fordringen lige for Den, der umiddelbart af Gud faaer at vide, hvad han skal gjøre, og Den, som selv maa, under eget Ansvar udfinde, hvad Opgaven er. Byder Gud mig umiddelbart, in concreto, at jeg skal udsætte mig saaledes og saaledes, gjøre Det og Det ⓘ (in concreto) som vil gjøre, at jeg bliver ►ihjelslagen: vel, jeg ⓘ har intet Ansvar. Men, naar jeg intet umiddelbart For8hold til Gud har, saa er det jo paa eget Ansvar: har jeg saa Lov dertil? Naar jeg har et umiddelbart Forhold til Gud og Gud in concreto siger mig, hvad jeg skal gjøre og tillige forudsiger ⓘ mig, hvorledes jeg vil komme til at lide derfor: vel, saa ►kjender jeg ganske rigtigt paa Lidelsen, at jeg er paa rette Vei. Men, naar jeg intet umiddelbar Forhold har til Gud, kan jeg saa, paa eget Ansvar, tilta220ge mig at ville kjende mit Guds Forhold paa Lidelse, et Guds Forhold kan jo dog ogsaa være kjendeligt paa Medgang! o: s: v: o: s: v:
Heraf seer man, at det N. T. ikke udenvidere er Regulativet for os almindelige Msker det vil sige, de ⓘ Existentser, som det N. T. fremstiller er en heel Qvalitet forskjellig fra det saadan at være et almindeligt Msk.
Her bryder saa Læren 9 om »Naaden« frem. Naar jeg ikke har et umiddelbart Forhold til Gud, saa han in concreto siger mig hvad jeg in concreto skal gjøre: saa maa jeg eo ipso for at finde Hvile og Fred for min Sjel have ►Naaden paa første Sted. Naaden paa første Sted! ►Hvilke frygtelige Smerter og Kampe i mig erindrer dette Ord mig ikke om. Og dog ikke een eneste af disse Lidelser ønskede jeg borte; thi Gud være lovet og takket, at det i een Forstand er faldet mig saa tungt at blive opmærksom paa Naaden, man kan kun altfor let ►tage den forfængeligt. Men rigtigt er det: Naaden paa første Sted, Naaden ►betræffende det Tilkommende, ikke blot betræffende det Forbigangne. Hvad vil det sige Naaden paa første Sted, Naaden i Forhold til det Tilkommende? Det vil sige: da jeg kun er et almindeligt Msk og ikke har et umiddelbart Forhold til Gud, men paa eget Ansvar 10 maa see at udfinde (in concreto) min Opgave, hvad jeg har ⓘ at gjøre: saa maa jeg jo bruge saa godt jeg kan min Forstand, og har Ansvar i denne Henseende, og paa den anden Side, om jeg end bruger den saa godt som jeg formaaer, ak, det er dog ►Daarlighed – ergo maa jeg have Naaden paa første Sted, hvis ikke maa jeg enten gaae fra Forstanden ganske bogstaveligt eller fortvivle.
👤Luther er ►næst det N. T. den sandeste Skikkelse. Hvad udtrykker 👤Luther? 👤L. udtrykker en Standsning, en Besindelses-Akt. I ham besinder Mskheden eller Christenheden sig paa, at der mellem Gud-Msket og os andre Msker, ja mellem Apostelen og os andre Msker er en Qvalitets-Forskjel, at derfor »Naaden« maa anbringes. De første Christne, ►de gamle Kfædre forstode det ikke 11 saaledes, de gik naivt løs paa Efterfølgelsen. Ære og Priis være dem! Men til Grund for al deres Stræben ligger dog en Overseen af, at der mellem Gud-Msket og et almindeligt Msk. er en Qvalitets-Forskjel, at et almindeligt Msk. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan (selv om han nok saa redeligt vilde) eller tør bøie sit Liv efter dette Paradigma.
Der er derfor i en Forstand i 👤Luther en Slaaen af i Forhold til det Christelige sammenlignet med de ældste Χstne, i en anden Forstand er der et Fremskridt betræffende den Naivitet, at et almindeligt Msk., hvor redeligt han end vilde, udenvidere kan have Gud-Msket til Forbillede. 221
👤Luther►slog af. Det jeg dadler er, at han ikke stærkere gjorde dette kjendeligt, at det høist ►en passant bemærkes fE i ►den augsburgske Confession i ►Artiklerne om Misbrugene No 2 de conjugio Sacer12dotum, ►14: Et cum senescente mundo paulatim natura humana fiat imbecillior.
I 👤Luther er der slaaet af. Dog bliver det at hade sig selv alligevel, men paa en anden Maade. Til Grund for de første Χstnes Stræben laae en naiv Forestilling om virkelig at kunne naae Forbilledet og at hade sig selv var at faste og ►hudflette sig eller var at blive Martyr. I det Lutherske ligger det at hade sig selv paa et andet Sted, nemlig ►betræffer ⓘ den dræbende Forstaaen, hvorledes et Msk. trænger til Naaden, hvilket for ►Kjød og Blod kan være lige saa tungt – thi Kjød og Blod kan ogsaa være villig til at ville faste og hudflette sig og lade sig brænde, naar det blot staaer fast, at Lighed med Gud-Msket, med Apostelen 13 lader sig naae.