Kierkegaard, Søren Journalen NB28

X5A127 65 👤►Nicodemus og mig selv.

Efterhaanden er det blevet mig mere og mere utaaleligt med den Art Prædiken, der ►ordentligen høres. ^[a] Mig synes, at den hele Gudstjeneste bliver et storartet Forsøg i Retning af at gjøre Nar af Gud, om end man ikke er sig dette bevidst. Men saa, christelig, bagvendt tales der. Æsthetisk kan det være ret smukt, Talen er godt memoreret (fE af ►👤Pauli) godt holdt o: s: v:, men i Alt næsten mærker man indirecte, at Taleren ikke lever i det Christelige, saa bagvendt taler han, og altsaa heller ikke hjælper ved sin Tale Andre dertil. Bestandigt , ⓘ christeligt,christeligt,] tilføjet Galimathias eller Øienforblindelse.

Kan man forsvare, at deeltage i Sligt.

Jeg havde virkelig tænkt paa at lade være at gaae i Kirke og saa læse hjemme i et strengere Opbyggelsesskrift Søndag-Formiddag og synge et Par Psalmer.

Og forunderligt nok, det var som sagt ►faldet mig paa, og den næste Søndag paa hvilken jeg havde tænkt paa at lade være at gaae i Kirke, var – uden at jeg havde tænkt derpaa – ►Trinitatis-Søndag, ►Evangeliet om 👤Nicodemus.

66Dette Evangelium har altid særligt paanødet [sig] mig.

Jo mere jeg tænker over Forholdene, jo klarere bli245ver det mig, at paa den Maade som nu tildags i Χsthed, rigtignok ved høilys Dag at være Christen, at det er 100,000 Gange værre end som 👤Nicodemus at komme om Natten. Alt er Vane, Dvaskhed, Aandløshed, al Profitten ⓘ ovreovre] , ændret fra over paa den Side at være Χsten – og saa ►brouter man af, at man ikke om Natten kommer til Χstus!

Naar man lever i Χsthed, maatte man vel, just for at undgaae at ligne 👤Nicodemus, ligefrem træde ud af »Christenheden«, det var vel den eneste Maade paa hvilken man kunde siges: ved høilys Dag at komme til Christus.