Kierkegaard, Søren Journalen NB28

Fortvivlet Formastelse – fortvivlet Ydmyghed.


Det er ganske rigtigt, der er vistnok mangen Gang i Catholicismen forekommet Exempler paa fortvivlet Formastelse i Retning af at ville ligne Χstus, ligne Forbilledet, være fuldkommen o: s: v: Men det Gode bliver det dog altid ved Katholicismen, at dette om at Χsti Efterfølgelse er fordret, samt hvad derved forstaaes, staaer fast.

Hvad har derimod Protestantismen opfundet? Den har opfundet – en Verdslighedens Opfindelse – den fortvivlede Ydmyghed, som een Gang for alle erklærer dette for for høit – og saa aldeles verdsligt indrettet sig, opnaaende to Beqvemmeligheder, først at blive fri for »Efterfølgelsens« Anstrengelse, og dernæst at dette æres, agtes, ansees som Ydmyghed.

Hvilket er saa værst! O, 👤Luther, hvo er saaledes blevet af Tilhængere benyttet til just lige det Modsatte af det han vilde, som Du!


#