Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB28

De forholde sig derfor kun til Idee middelbart, gjennem en Tradition pr. de Andre, dette være nu to eller Ti eller Millionviis. Deres Liv kommer saaledes ikke i Forhold til Ideen; men indbildende sig at forholde sig til Ideen, fatte de dem i denne Henseende meget kort – og faae nu desto bedre Leilighed til [at] udfylde deres Tid med det Endelige; nu, og det forstaaer sig, Den, der umiddelbart forholder sig til Idee, han har ogsaa nok hermed at gjøre og gaaer gjerne Glip af det Endelige.