◄ fødes et Barn ikke blot i Synd: Forestillingen om arvesynden bygger på flere steder i Bibelen, først og fremmest ►1 Mos 3, ►Sl 51,7, hvor det hedder: »See, jeg er født i Misgierning, og min Moder haver undfanget mig i Synd« (GT-1740), og ►Rom 5,12-14. 👤Augustin udformede læren, at synden er virksom i kønsakten og derved i ethvert menneskes tilblivelse, og at ethvert menneske, fordi det er født i og med synd, har mistet evnen til at gøre det gode. Denne lære blev antaget af hele kirken ved koncilierne i 📌Kartago i 412, 416 og 418 samt i 📌Efesos i 431 og videreført af de lutherske reformatorer. Den kommer til udtryk i det lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana art. 2, »Om arvesynden«, hvor det hedder: »Iligemaade lære de [reformatorerne], at efter 👤Adams Fald alle Mennesker, som naturlig fødes, undfanges og fødes i Synden; det er: at de alle fra Moders Liv af ere fulde af ond Lyst og Tilbøielighed, og kunne ikke af Naturen have nogen sand Gudsfrygt eller nogen sand Troe til Gud, og at denne medfødte Syge eller oprindelige Brøst er i Sandhed Synd, hvilken fordømmer og paafører ogsaa nu den evige Død saa mange, som ikke formedelst Daaben ved den Hellige Aand vorde gjenfødte«, Den Augsburgske Troesbekjendelse ( 221,18), s. 46. Jf. også indledningen til dåbsritualet, hvor denne opfattelse bringes til udtryk: »dette Barn, som er undfanget i Synd og fød i Misgierning«, Forordnet Alter-Bog ( 244,33), s. 243.
I trykt udgave: Bind 25 side 228 linje 27